Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 8

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 7  |  side 8  | side 9

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Seroxat-sagen: Manglende advarsler om selvmord (22/10-2003)

Seroxat-sagen: Lægerne er uenige (21/10-2003)

Seroxat-sagen: Skjult afhængighed eller kendte symptomer? (20/10-2003)

Seroxat: Dansk retssag om afhængighed af lykkepiller (19/10-2003)

Advarsel mod afhængighed af lykkepiller (18/10-2003)

Hovedpinepiller og selvmord: Diskussionen fortsætter (13/10-2003)

Selvmord: For let adgang til hovedpinepiller (12/10-2003)

Ny dansk hjemmeside advarer om Seroxat (09/10-2003)

Forældede indlægssedler på nettet (08/10-2003)

Medicinalselskaber lyver om gaver (04/10-2003)


Seroxat-sagen: Manglende advarsler om selvmord

(22/10-2003)

Nu vil producenterne af lykkepillerne Seroxat og Efexor fremover advare forbrugerne om at lykkepiller kan være livsfarlige for de knap 4.000 børn og unge i Danmark, der dagligt spiser pillerne, oplyser Berlingske Tidende.

I England sendte myndighederne advarsler ud om ikke at bruge pillerne til børn og unge allerede sidste sommer, og nu overvejer Lægemiddelstyrelsen om de danske læger også skal informeres.

Overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen, citeres i Berlingske Tidende:

Vi overvejer konkret at fraråde læger at udskrive Seroxat og Efexor til børn, fordi de kan medføre en øget selvmordsrisiko hos unge under 18. Lægerne i Danmark har fri ret til at udskrive medicin - vi kan derfor ikke forbyde dem til børn. Men vi kan advare. Lykkepillerne er dog så ens, at vi nok bliver nødt til at kigge kritisk på alle præparaterne på det danske marked.

Der er foreløbig syv danskere der har forsøgt selvmord efter at have spist lykkepiller i Danmark, heraf en på Seroxat og to på Efexor.

GlaxoSmithKline, som producerer Seroxat, understreger over for Berlingske Tidende, at der allerede i dag står på informationen til lægerne, at pillerne ikke har nogen dokumenteret virkning på børn under 18, og GlaxoSmithKline har bedt Lægemiddelstyrelsen understrege at de kliniske undersøgelser viser en øget forekomst af sevlmordsforsøg og selvmordstanker hos børn og unge.

Wyeth, der fremstiller Efexor, har ligeledes bedt Lægemiddelstyrelsen om at informere lægerne, men Lægemiddelstyrelsen er tilfreds med at bivirkningerne bliver nævnt tydeligt på pakkerne, skriver Berlingske Tidende.

Berlingske Tidende: Lykkepiller skyld i selvmordsforsøg

Berlingske Tidende: Ikke så lykkelig en pille

Bedre Medicin:

De engelske advarsler om Seroxat og advarsler om Efexor blev udsendt henholdsvis 10/6-2003 og 19/9-2003.

Tilsvarende advarsler kunne have været ude i Danmark samtidig. Vi har søgt på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside efter advarsler om ikke at bruge Seroxat eller Efexor til børn og unge. Der var ingen advarsler.

Produktresumeet for Seroxat er opdateret 12. august 2003, altså to måneder efter advarslerne blev sendt ud i England. Der står kun: 'Kontrollerede kliniske undersøgelser har vist manglende effekt og understøtter ikke anvendelse af paroxetin til behandling af major depression hos børn og unge under 18 år'. Ingen advarsler om øget risiko selvmordsrisiko.

Det engelske produktresume for Seroxat er opdateret 25/6-2003, altså 2 uger efter de engelske advarsler. Her er advarslen nævnt. Hvorfor kommer denne advarsel ikke til udtryk da det danske produktresume udarbejdes?

Produktresumeet for Efexor er opdateret 30/6-2003. Her står der at det ikke bør anvendes til børn (under 18 år). De engelske advarsler har altså ikke resulteret i et opdateret produktresume. Det har de iøvrigt heller ikke i England, hvor det gældende produktresume for Efexor er fra 19/5-2003.

Er det rimeligt at så vigtig information ikke når ud til offentligheden før medierne tager affære?


Seroxat-sagen: Lægerne er uenige

(21/10-2003)

Diskussionen om lykkepiller og afhængighed fortsætter, og der er ikke ligefrem enighed blandt lægerne.

I Ekstra Bladet fortæller Karin Garde, som er psykiater og ledende overlæge på Sct. Hans Hospital, at seksuelle forstyrrelser optræder hyppigt, og at disse forstyrrelser tidligere ikke var kendt. Karing Garde citeres i Ekstra Bladet:

Fra starten var det ikke kendt, at pillerne kan give alvorlige seksuelle forstyrrelser. Det ved vi nu. Og på samme måde vidste vi heller ikke, at pillerne kan være vanedannende.

Karin Garde oplyser at lykkepiller oprindelig kun skulle ordineres mod depressioner, men grundlaget er skredet, så alt for mange danskere nu risikerer alvorlige bivirkninger ved piller som Seroxat, Fontex, Cipramil og Cipralex.

Karin Garde siger til Ekstra Bladet at danske læger risikerer at komme på kant med det antikke lægeløfte om ikke at skade patienten, fordi lykkepiller med markante bivirkninger udskrives mod stribevis af personlige problemer, som depressioner, angst fobier, søvnløshed, generthed, ludomani, alkoholisme, menstruationsproblemer, migræne, kærestesorger og rene eksistensproblemer som ensomhed. Karin Garde citeres:

Folk, som på et tyndt grundlag får pillerne over længere tid, kan falde i den fælde, at de ikke kan holde op igen. Så er de kommet fra asken i ilden.

Både psykisk og fysisk er de blevet afhængige. Psykisk, fordi de måske tror, de ikke kan klare dagligdagen uden pillerne. Og fysisk, fordi kroppens balance rent kemisk er vænnet til pille-indtaget.

Heller ikke dette vidste vi fra starten, da lykkepillerne kom frem

Henrik Rindom, psykiater og misbrugsekspert på Hvidovre Hospital, har lige nu to patienter i behandling med klare abstinens-symptomer efter lykkepiller. Henrik Rindom citeres i Ekstra Bladet:

Det er virkelig noget, vi skal være årvågne over for. Det, jeg ser, er regulære abstinens-symptomer hos folk, der prøver at stoppe med lykkepiller, men ikke kan.

Ekstra Bladet: Lykkepillen er en sex-dræber


Politiken har talt med Raben Rosenberg, som er professor i biologisk psykiatri ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, og med chefen for Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, Per Helboe.

Raben Rosenborg citeres:

Afhængighed er et uheldigt begreb, når vi snakker medicin af typen lykkepiller, for det er ikke afhængighed i almindelig forstand som ved rusmidler, brugerne oplever. Ganske vist kan enkelte opleve ophørssymptomer, men for at kunne kaldes afhængighed skal det også blandt meget andet indebære, at de har en stærk trang, at de hele tiden har brug for mere og mere medicin, og at medicinen får en dominerende rolle i deres liv. Sådan er det ikke med dem der tager lykkepiller.

Per Helboe mener at sagens kerne er nedtrapning, og citeres:

Vi ser undertiden disse symptomer, og de kan af den enkelte bruger opleves som voldsomme. Det er et reelt problem, og måske fremgår det ikke klart nok af beskrivelserne af præparaterne, at det kan forekomme.

Der er i dag intet, der tyder på at lykkepiller kan skabe afhængighed. Men enkelte bugere kan få visse problemer, når de vil stoppe. I Storbritannien er der nedsat en ekspertkomite, der skal belyse problmet, og dens arbejde følger vi meget tæt.

Her ville vi meget gerne have bragt et link til Politikens artikel, men - den findes desværre ikke on-line.


Berlingske Tidende bringer ingen artikler i dag, men en leder. Her fortælles at der er mange fordomme mod moderne antidepressiv medicin, og at det på den baggrund er glimrende med en retssag til at fastslå om Seroxat er afhængighedsskabende. Berlingske mener at det bliver en svær bevisførelse, og at lykkepiller har været til gavn for tusindvis af mennesker der lider af depression. De antidepressive midler har tilbudt konkret medicinsk hjælp, og har samtidig rykket ved holdningen om at psykiske problemer til enhver tid skyldtes personlige forhold.

Konklusionen på lederen citeres:

Det fritager på ingen måde medicinalindustrien for et ansvar. Det fritager heller ikke de læger, som udskriver recepterne, for ansvar. Medicin skal omgås med varsomhed. Men der er ingen grund til at lægge lykkepillerne for had. De udgør et fremskridt.

Lederen i Berlingske Tidende


Bedre Medicin:

Der er sikre beviser på at ihvertfald en del lykkepillebrugere har vanskeligt ved at komme af med medicinen, også selv om de trapper meget langsomt ned. Og med mindre man har helt specielle briller på, er det umuligt at finde en eneste advarsel om nedtrapningsproblemer, lige meget om man kigger i produktersumeet eller på indlægssedlen for Seroxat.

Er det afhængighed eller ej? Det er nok en uinteressant diskussion for de mennesker der ikke kan slippe pillerne. Hvor mange det drejer sig om, det ved vi ikke. Det var ellers en relevant oplysning for de kommende lykkepille-brugere.

Seroxat blev tidligere, i England, solgt med påskriften 'not addictive' - ikke afhængighedsskabende. Men det må der ikke stå mere. Alligevel siger Lægemiddelstyrelsen: 'Der er i dag intet der tyder på at lykkepiller kan skabe afhængighed'.

Hvad skal forbrugerne tro på, og hvornår lukker GlaxoSmithKline arkiverne op?


Seroxat-sagen: Skjult afhængighed eller kendte symptomer?

(20/10-2003)

GlaxoSmithKline (GSK) og Lægemiddelstyrelsen (LMS) er nu i gang med at forsikre offentligheden om at vi ikke står over for en ny medicin-skandale.

I Berlingske Tidende afviser GSK at have hemmeligholdt at op mod 25% får bivirkninger af Seroxat. David Healys oplysninger om at 85% af forsøgspersonerne får massive bivirkninger når de vil holde op med pillen, forklares som Healys egen udlægning af tal, han har fundet i GSK's arkiv.

Kommunikationsdirektør Morten Frank Pedersen fra GSK citeres:

Det er en konklusion, vi slet ikke kan genkende. Hvis de 85 procent holdt stik, havde Seroxat slet ikke været på markedet i dag.

Vi har ikke fortiet bivirkninger. Vi indleverer tværtimod alle de oplysninger i forbindelse med kliniske forsøg på patienter, som myndighederne har efterspurgt.

LMS mener ifølge Berlingske Tidende, at der er en kendt og beskrevet risiko for en række bivirkninger, når man ophører med behandlingen. Det fremgår af den danske produktinformation både i Lægemiddelkataloget og på indlægssedlen, understreger Per Helboe, chef for godkendelsesafdelingen i LMS. Per Helboe citeres:

Det er fælles for hele denne gruppe af præparater, og derfor tilrådes det, at man trapper langsomt ud af behandlingen.

Man har i flere år diskuteret, om disse bivirkninger skal kaldes afhængighed eller seponeringssymptomer (seponering betyder at ophøre med en medicinsk behandling, red.), og hidtil har der været enighed om, at der ikke er tale om afhængighed.

Både LMS og GSK vil nu se på om oplysningerne på indlægssedlen kan formuleres bedre, så det bliver tyderligere for forbrugerne, at de risikerer en række gener ved behandlingsophør, fortæller Berlingske Tidende.

Berlingske Tidende: Hver fjerde bliver syg af stop med lykkepiller

Men hvad står der egentlig i produktresumeet og på den danske indlægsseddel om risiko for afhængighed og bivirkninger ved ophør med behandlingen (seponering)?

Fra produktresumeet for Seroxat (5. august 2003) citeres:

Som med mange psykoaktive lægemidler kan abrupt seponering medføre symptomer som svimmelhed, sensoriske forstyrrelser, søvnforstyrrelser, agitation eller angst, kvalme og svedtendens.

Det er alt hvad der står. Der står intet om at der kan være vanskeligheder ved nedtrapning - tværtimod drejer advarslen her sig om 'abrupt seponering', altså at man holder op med Seroxat fra den ene dag til den anden. Og det er jo ikke det problem sagen handler om. Der er simpelthen ingen advarsler at en nedtrapning kan være forbundet med store bivirkninger i produktresumeet, som GSK er ansvarlig for at udarbejde, og LMS er ansvarlig for at godkende.

Fra indlægssedlen for Seroxat (april 2002) citeres:

Som det er tilfældet med andre lægemidler, kan man ved pludselig behandlingsophør opleve symptomer som kvalme, svimmelhed, føleforstyrrelser, søvnforstyrrelser, svedtendens, uro og angst.

Det er alt hvad der står. Ikke et ord om problemer med nedtrapning, derimod en advarsel om bivirkninger der kan forkomme ved 'pludselig behandlingsophør', og det er jo ikke det samme som nedtrapning.

Risiko for afhængighed er hverken nævnt i produktresumeet eller på indlægssedlen. Diskussionen om der er tale om afhængighed eller seponeringssymptomer er ligegyldig, for der er ikke nævnt noget som helst om bivirkninger ved nedtrapning - det eneste der advares om er abrupt seponering, eller på dansk: pludseligt behandlingsophør.

Hvad der står i Lægemiddelkataloget, er i denne forbindelse uinteressant. Lægemiddelkataloget udgives af et firma der ejes af Lægemiddelindustriforeningen, og oplysningerne i kataloget er ikke den officielle beskrivelse af medicinen. Det er og bliver produktresumeet, suppleret med indlægssedlen, det hele handler om.

Det nytter derfor ikke at formulere oplysningerne på indlægssedlen bedre, som GSK og LMS planlægger. Der er ikke tale om en formuleringsfejl - der er simpelthen tale om at oplysningerne mangler.

Så er der diskussionen om hvor mange procent af patienterne der kommer ud for bivirkninger i forbindelse med Seroxat. Ifølge Berlingske Tidende afviser GSK at have hemmeligholdt, at op imod 25% får bivirkninger.

Igen kigger vi på produktresumeet. Der er intet nævnt om hvor mange der får bivirkninger. Intet. På indlægssedlen er der ligeledes intet nævnt om hvor mange der får bivirkninger. Så selv om GSK angiveligt ikke holder noget hemmeligt, så oplyser GSK altså ikke de faktiske tal, hverken på produktresumeet eller på indlægssedlen.

Endelig bliver der stillet spørgsmål ved troværdigheden af de oplysninger David Healy har offentliggjort efter at have læst dokumenter fundet i GSK's lukkede arkiver. Det er jo svært at tage stilling til, netop fordi arkiverne ikke er tilgængelige. GSK har angiveligt ikke noget at skjule, så det kunne måske være en god ide for at bevare en seriøs debat, at der blev givet offentlig adgang til de rapporter der ligger til grund for David Healys beregninger.

GSK har indtil videre udsendt dette statement om Seroxat. Her nævnes at GSK både på indlægsseddel og produktresume gør opmærksom på at der kan forekomme symptomer og reaktioner ved pludseligt ophør med Seroxat. Men diskussionen handler jo netop ikke om pludseligt behandlingsophør.

Kort nyt

Ekstra Bladet bringer 3 artikler om Seroxat-sagen: Embedslæge: Drop pillerne, Seroxat styrer mit liv, og Lykkepiller under anklage.

www.imod-seroxat.dk er der nu 16 personer der vil lægge sag an mod GlaxoSmithKline.


Seroxat: Dansk retssag om afhængighed af lykkepiller

(19/10-2003)

Seroxat anklages for at være afhængighedsskabende, og en retssag mod producenten, GlaxoSmithKline, er på vej i Danmark. I forvejen er GlaxoSmithKline blevet dømt i USA for at skjule bivirkninger ved Seroxat, og der er retssager på vej i Canada, England og Skotland.

GlaxoSmithKline (GSK) anklages for at fortie alvorlige bivirkninger ved Seroxat, som er verdens mest solgte lykkepille. I forbindelse med en retssag i USA blev GSK tvunget til at åbne sine forskningsarkiver, og en uafhængig psykiater, Dr. David Healy, fik adgang til forsøgsresultaterne. De afslørede at 85% af forsøgspersonerne havde svært ved at stoppe med lykkepillerne, en viden som GSK ikke har offentliggjort.

David Healy citeres i Berlingske Tidende:

Pillerne kan gøre dig selvdestruktiv, de kan kaste dig ud i en tilstand af mentalt kaos, og selv om de er den rigtige pille for dig, så kan de efterlade dig som afhængig.

Initiativet til den danske retssag er taget af to Seroxatbrugere efter DR2's udsendelse af BBC's dokumentarprogram The Secrets of Seroxat. De har oprettet hjemmesiden www.imod-seroxat.dk, og opfordrer andre der er blevet afhængige af Seroxat til at kontakte dem.

Katrine Vissing, 29 år, er den ene af initiativtagerne. Hun er i dag førtidspensionist efter 6 års brug af Seroxat, og afhængig af lykkepillerne. Katrine Vissing citeres i Berlingske Tidende:

Vi vil have producenten til at sige sandheden, det er det primære. Men de skal også betale erstatning for de år af vores liv, som de har ødelagt. Producenten har som en pusher gjort os afhængige af deres medicin, hvilket de hver dag tjener penge på.

Bettina Søndergaard, den anden initiativtager til www.imod-seroxat.dk, er 22 år og har netop fået tilkendt førtidspension efter godt tre år på Seroxat.

Over alt i verden findes mennesker, der gennemlever mareridtsagtige bivirkninger, når de vil stoppe med pillerne. Kraftige elektriske stød i hovedet, syner, rysteture, sygelig kvalme og panisk angst er bare nogle af symptomerne, oplyser Berlingske Tidende. En opgørelse fra WHO viser at det også kan være problemer med at stoppe med de andre lykkepiller, som Prozac, Zoloft og Cipramil.

Foruden depressioner gives lykkepillen til personer, der lider af bl.a. søvnløshed, generthed, ludomani, alkoholmisbrug og menstruationsgener. Hvilket er mere omfattende end myndighederne tillader. Men ifølge førende psykiatere har en del patienter ingen gavn af pillerne - kun gener, fortæller Berlingske Tidende, som citerer Karin Garde, der er ledende overlæge på Sct. Hans Hospital i Roskilde:

Pillerne bruges også til eksistensproblemer som ensomhed. Grundlaget for ordineringen af lykkepiller er skredet i den grad, så mange danskere risikerer alvorlige bivirkninger, som man først nu er begyndt at opdage. Det oprindelige lægeløfte havde som sit vigtigste punkt, at man ikke må skade patienten. Derfor bør læger være mere forsigtige, når de ordinerer lykkepiller.

GSK afviste i BBC's dokumentar at Seroxat kan være afhængighedsskabende, ud fra en definition af afhængighed der ikke er ikke er i overensstemmelse med den definiton verdenssundhedsorganistationen WHO vedtog i 1999:

Når en patient bliver nødt til at tage en fast dosis af stoffet for at undgå at føle sig utilpas, så er personen afhængig af stoffet.

GSK blev i oktober sidste år i England dømt for mangelfuld information om Seroxat, og har senere måttet fjerne ordene 'not addictive' - ikke afhængighedsskabende - fra Seroxat-pakkerne.

Lægemiddelstyrelsen kigger i øjeblikket nærmere på afhængighedsproblemerne, sammen med andre europæiske lægemiddelmyndigheder. Chef for godkendelsesafdelingen hos Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe, citeres i Berlingske Tidende:

For mange er det svært at holde op, når de har brugt lykkepiller i lang tid. For tiden er vi derfor ved at undersøge, om vi skal udvide begrebet afhængighed.

GlaxoSmithKline i Danmark understreger over for Berlingske Tidende, at der ikke holdes noget skjult for de danske brugere. Kommunikationsdirektør i GSK, Martin Frank Pedersen, citeres:

Vi mener ikke, at der er belæg for, at Seroxat skaber afhængighed. Utroligt mange har stor gavn af pillerne, og antallet af selvmord er faldet 15 pct., siden de blev introduceret.

Vi er utroligt kede af pigernes oplevelser, som vi tager alvorligt og straks har indberettet for den af pigerne, som har kontaktet os. Men det er ærgerligt, hvis deres historier skaber unødig frygt hos de mange patienter, som pillen hjælper.

Berlingske Tidende: Retsopgør om lykkepiller

Berlingske Tidende: Afhængig af lykken

Berlingske Tidende: Miraklernes bagside

DR: Retsopgør om lykkepiller på vej

Bedre Medicin:

Medicinalproducenterne er ikke tvunget til at offentliggøre alle virkninger og bivirkninger på den medicin de sælger. Dette var det centrale problem i Letigen-sagen, og den egentlige årsag til at Bedre Medicin blev oprettet. Vi har dokumenteret igen og igen at der er problemer med den danske lægemiddellovgivning, og det er derfor ikke overraskende at der nu dukker en Seroxat-sag op.

Der vil komme mange flere sager, indtil politikerne erkender, at der ikke er tale om en række tilfældige enkeltsager, men at det er det grundlæggende system for godkendelse og information om lægemidler, det er galt med.

Det er ikke for at skabe 'unødig frygt' - en typisk indvending fra industrien, når nogle af de hårdt ramte medicbrugere har kræfter til at fortælle deres historie. Det er nødig frygt, en frygt der kan være med til at få lægemiddelbrugerne til at tænke sig om mere end to gange.

Det er i alles interesse, også medicinalproducenternes, at ubehagelige bivirkinger ikke forties, og at al viden om medicinens virkninger og bivirkninger bliver offentlig. Der er vistnok intet i lovgivningen der direkte forbyder dette.

GSK understreger at der ikke holdes noget skjult for de danske forbrugere.

Bedre Medicin understreger at det er en rigtig god ide at sammenligne den danske indlægsseddel på Seroxat med den engelske.

Den engelske indlægsseddel fortæller udførligt om mulige bivirkninger når man stopper behandlingen med Seroxat, også på nedtrapning. Den danske indlægsseddel advarer kun mod mindre bivirkniger ved pludseligt behandlingsophør.

Den engelske indlægsseddel advarer, med fremhævet skrift, om at Seroxat ikke må bruges ved behandling af svær depression hos børn og unge under 18 år. Den danske indeholder overhovedet ikke denne advarsel.


Advarsel mod afhængighed af lykkepiller

(18/10-2003)

Ekstra Bladet fortæller 18/10-2003 at et stort antal mennesker risikerer at blive afhængige af lykkepiller. Der er omkring 300.000 danskere som spiser lykkepiller, og embedslæge i Ringkøbing Amt, Børge Sommer, er dybt bekymret.

Børge Sommer sammenligner situtaionen i dag med for 30-40 år siden. Dengang blev nerve- og sovemedicin markedsført som totalt uskadelig og ikke afhængighedsskabende. Resultatet i dag er at mindst 100.000 danskere i dag er blevet afhængige af nerve- og sovemedicin. Børge Sommer citeres:

Det er præcis samme situation, vi nu har med lykkepillerne. Min frygt går på, at vi på et tidspunkt pludselig står med titusindvis af nye pille-afhængige, som startede med at spise lykkepiller i god tro - og aldrig er blevet trappet ned.

Danske læger har verdensrekord i at ordinere afhængighedsskabende morfinpræparater samt nerve- og sovepiller, fortæller Børge Sommer, som citeres:

Danske læger er alt for hurtige på aftrækkeren ved receptblokken, når det gælder den slags medicin. Og de har et alt for afslappet forhold til bivirkninger og afhængighed.

Det samme gælder den nye antidepressive medicin, altså lykkepiller. De ordineres mod snart sagt alt -fra almindelig hovedpine til rigtige depressioner.

Børge Sommer:

I dag fylder antallet af såkaldte indikationer, altså symptomer som lykkepiller anbefales mod, næsten et A4-ark. Disse piller markedsføres ret genialt - men der eksisterer stort set ingen forskning i hverken bivirkninger eller afhængighedsskabende effekt. Det er der nemlig ingen penge i.

De afhængighedsskabende benzodiazepiner bør ifølge Sundhedsstyrelsen kun ordineres i kortere perioder, men lægerne fortsætter med udskrivningen til patienterne i årevis. Resultatet er en omfattende lægeskabt narkomani, som ingen offentlige myndigheder gør noget ved, bortset fra i Ribe Amt, hvor man som det eneste sted i landet afgifter pillenarkomaner.

Lykkepillerne er ikke benzodiazepiner, og markedsføres med lægevidenskabens blå stempel som ikke-afhængighedsskabende, men det beroliger ikke Børge Sommer:

Hjerneforskningen på området er uhyre ensidig. Det er trist. For en mere avanceret psyko-biologisk forskning ville give os meget større indsigt. Nok også om lykkepillernes uønskede virkninger.

For 30-40 år siden var lægerne himmelhenrykte for benzodiazepinerne - i dag gælder det samme for lykkepillerne.

Formanden for de praktiserende lægers organisation PLO, Jørgen Lassen, er ikke helt så bekymret. Jørgen Lassen citeres:

Det er korrekt, at vi udskriver for meget medicin, men vi har ingen anden udvej. Der er simpelthen ikke tid til at gennemføre de samtaleterapeutiske forløb, der i mange tilfælde ville være behandling nok ved en depression.

Men at lykkepiller skulle være vanedannende, er der intet belæg for. Tværtimod viser erfaringerne, at de fleste patienter uden problemer kan stoppe med at tage pillerne uden at få abstinenser, når depressionen er forsvundet.

Jørgen Lassen påpeger at psykiaterne ligefrem mener at der udskrives for få lykkepiller. Det er vigtigt at få en hurtig behandling i gang, når et menneske rammes af depression. Der er for få læger til for mange patienter, og derfor er der simpelthen ingen vej uden om lykkepillerne.

Jørgen Lassen citeres om afhængighed:

Børge Sommer har deriod ret i, at de vanedannende præparater er et problem - og at vi ikke kendte afhængighedsfaktoren, da de kom på markedet for omkring 35 år siden.

Vi har været bevidste om eventuelle bivirkninger i mange år for at undgå at falde i nye fælder, så folk ender med et permanent sovepilleforbrug.

Læs Ekstra Bladets artikel her

TV Avisen fulgte 18/10-2003 op på problemet. Læs TV Avisens omtale her - der er også link til indslaget.


Hovedpinepiller og selvmord: Diskussionen fortsætter

(13/10-2003)

Bedre Medicin: Lægemiddelstyrelsen udsendte 13/10-2003 en meddelelse om at der ikke bliver indført receptpligt for store pakninger med svage smertestillende lægemidler. En af grundene er at det vil koste samfundet mellem 100 og 650 millioner kroner om året. En anden grund er at der ifølge statistiske oplysninger kun har været begået 4 (fire) selvmord blandt unge under 20 år med svage smertestillende lægemidler, inden for de sidste 10 år.

Læs Lægemiddelstyrelsens redegørelse her

Lægemiddelstyrelsens redegørelse beskæftiger sig ikke med alle de selvmordsforsøg der bliver begået hver dag med smertestillende lægemidler. Ifølge TV2 optages der hver dag, året rundt, 15 sygehuspladser på grund af forgiftning med hovedpinepiller.

TV2/Nyhederne fulgte 13/10-2003 op på udsendelsen fra i går. Flere sundhedspolitiske ordførere ønsker et indgreb, så pakningsstørrelsen på hovedpinepiller bliver begrænset.

Læs Bedre Medicins artikel om paracetamol


Selvmord: For let adgang til hovedpinepiller

(12/10-2003)

TV2/Nyhederne fortalte 12/10-2003 at antallet af mennesker der forsøger at begå selvmord med hovedpinepiller stiger. I Danmark kan man helt uhindret købe op til 300 hovedpinepiller ad gangen, på trods af at eksperter i årevis har anbefalet mindre pakninger.

I løbet af de sidste 10 år er antallet af mennesker der forgifter sig med hovedpinepiller 6-doblet, og er i dag oppe på omkring 2500 mennesker om året. Langt hovedparten er unge mellem 15 og 19, og de fleste er piger.

Merete Nordentoft, psykiatrisk overlæge, citeres:

Vi ved at der er mange selvmordsforsøg, specielt blandt unge, som foretages ret impulsivt, og derfor mener vi det er vigtigt at der ikke findes store mængder af farlig medicin i husholdningen, og at det ikke er let af få fat i store mængder af farlig medicin der og på et apotek.

Merete Nordentoft var i 1998 med til at skrive en rapport, hvor en lang række eksperter anbefalede at det højst skulle være tilladt at købe 25 piller ad gangen. I landene omkring os har man tilsvarende regler, så man maksimalt kan købe 25 eller 30 stks, fortæller Merete Nordentoft til TV2.

I Frankrig kan man højst købe 16 piller, i Irland 24, i England 32, i Norge 20, i Sverige 30, og i Finland 12.

I England har forskere undersøgt hvad der skete, efter man i 1998 indførte begrænsninger i pakningsstørrelsen. Helmer Ring-Larsen, professor på Rigshospitalet, citeres:

Erfaringer herfra viser at man har dramtisk reduceret antallet af forgiftningstilfælde, antallet af dødelige forgiftningstilfælde, og antallet af levertransplantationer på grund af de fatale forgiftningstilfælde med paracetamol.

Helmer Ring-Larsen mener derfor at det har en effekt at gøre pakningsstørrelsen mindre. Det er Lillian Zølner, Center for Selvmordsforskning, enig i. Lillian Zølner citeres:

Hvis man kun kan få ganske få piller ad gangen, så tager det altså sin tid at få samlet tilstrækkeligt sammen, og så kan det jo være at man kommer på andre tanker.

TV2 har talt med GlaxoSmithKline (GSK), som er en af de store producenter af hovedpinepiller (Panodil). GSK vil gerne være med til at ændre pakningsstørrelsen, og Trine Lausen, marketingschef hos GSK, citeres:

Vi får et dårligt omdømme i befolkningen som vi ikke mener er retfærdigt.

GSK har opfordret Lægemiddelstyrelsen til at ændre reglerne, så pakningsstørrelserne bliver mindre, men det vil Lægemiddelstyrelsen ikke. Per Helboe, kontorchef i Lægemiddelstyrelsen, citeres:

Vi tror ikke rigtig på at effekten af at lave den pakningsbegrænsning vil virke som ønsket.

Hver dag, året rundt, ligger der i gennemsnit 15 patienter på danske sygehuse som følge af forgiftning med hovedpinepiller, oplyser TV2.

---

Rapporten der blev omtalt i indslaget, Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, kan læses her


Ny dansk hjemmeside advarer om Seroxat

(09/10-2003)

Katrine og Bettina, der er blevet afhængige af Seroxat, har startet hjemmesiden www.imod-seroxat.dk

Formålet med hjemmesiden er at få kontakt til andre der også er blevet afhængige af Seroxat.

Siderne indholder personlige erfaringer fra Seroxat-brugere, indtil videre 4, og har masser af links til debatten om Seroxat, både på dansk og engelsk.


Forældede indlægssedler på nettet

(08/10-2003)

Bedre Medicin: Forbrugerne kan risikere at få forældede oplysninger om medicin, hvis de læser indlægssedler på internettet. De indlægssedler der henvises til på Lægemiddelkataloget Online, kan være flere år forældede. Dansk Lægemiddel Information (DLI), der udgiver Lægemiddelkataloget Online, oplyser til Bedre Medicin, at man er helt afhængige af at firmaerne sørger for at holde DLI opdateret med de nyeste indlægssedler. Og det sker ikke altid.

Bedre Medicin har kigget på indlægssedler for en række paracetamol-produkter, og sammenlignet de indlægssedler der henvises til på Lægemiddelkataloget Online, med de indlægssedler der i øjeblikket følger med produkterne, indkøbt 07 og 08/10-2003.

Pamol 500 mg tabletter (Nycomed)

Online-oplysningerne er fra 13/3-1997 - den aktuelle indlægsseddel er dateret 00-07/6.

Forskellen på de to indlægssedler er bl.a:

Pamol Flash (Nycomed)

Tabletterne findes som dispergible tabletter på 250 mg, og som smeltetabletter på 500 mg til voksne. Online-oplysningerne er dateret 02-05/1, og det er de aktuelle oplysninger også.

Panodil 500 mg tabletter (GlaxoSmithKline)

Online-oplysningerne er fra februar 1997 - den aktuelle indlægsseddel er dateret 09-2002.

Forskellen på de to indlægssedler er bl.a:

Panodil Zapp 500 mg tabletter (GlaxoSmithKline)

Der er ingen tilgænglig indlægsseddel på Lægemiddlekataloget Online - den aktuelle indlægsseddel er dateret 09-2002.

Pinex 500 mg tabletter (Alpharma)

Online-oplysningerne er fra 19/12-1997 - den aktuelle indlægsseddel er dateret maj 2003.

Der er ingen forskel på indholdet af de to indlægssedler, bortset fra at den nye er forsynet med små symboler.

Den aktuelle indlægsseddel er iøvrigt ikke i overensstemmelse med det gældende produktresume for Pinex (13. juni 2003), idet oplysninger om brug sammen med chloramphenicol og oplysninger om hvilken mængde der indebærer risiko for leverskade, leversvigt og død, mangler på indlægssedlen.

Konklusion:

Man kan ikke være sikker på at det er de aktuelle indlægssedler, man finder vi Lægemiddelkataloget Online. Af de 4 produkter der havde henvisning til indlægssedler, var den mest forældede indlægsseddel over 5 år gammel, og kun 1 produkt, som kun har været markedsført i et års tid, havde henvisning til den aktuelle indlægsseddel.

Der må gøres noget - her er et forslag

Bedre Medicin har derfor i dag foreslået Lægemiddelstyrelsen at der oprettes en central database med on-line adgang til alle indlægssedler, og at medicinalproducenterne forpligtes til at indsende alle opdaterede indlægssedler i elektronisk form til Lægemiddelstyrelsen. En central adgang til indlægssedler, som man allerede har det i Sverige og i England, vil være af stor betydning for forbrugerne:

Når en central, autoritativ database er etableret, vil det være muligt helt at afskaffe papirindlægssedlerne, og udskrive den aktuelle indlægsseddel samtidig med indkøb af medicin. Herved løses også problemet med at der kan optræde flere forskellige versioner af den samme indlægsseddel i medicinpakningerne.

På Bedre Medicin håber vi på at forslaget bliver bakket op af Lægemiddelstyrelsen, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Lægemiddel Information, Apotekerforeningen, og alle der ønsker at sikre bedre medicin til forbrugerne. Det er hverken dyrt eller kompliceret at få opbygget en central database med indlægssedler, og det vil være en stor gevinst for alle lægemiddelbrugere i Danmark.


Medicinalselskaber lyver om gaver

(04/10-2003)

Berlingske Tidende skriver 04/10-2003 at Nycomed er det firma der har givet flest gaver til apotekerne. Nycomed, som har givet 7,5 million af de ialt 11 millioner, påstår at de øvrige medicinalselskaber ikke fortæller hele sandheden.

Bent Kjærsgaard, adm. direktør for Nycomed, citeres:

Vi har valgt at lægge alle økonomiske relationer mellem os og apotekerne på bordet inklusive småtingsafdelingen. Jeg kan kun sige, at jeg finder det usandsynligt, at vi står for 66 pct. af alle økonomiske transaktioner mellem lægemiddelindustrien og apotekerne. Der er andre end os, som har indrapporteret alt, men der en del, som ikke har. Det er helt klart.

Kontorchef Karsten Jørgensen, Lægemiddelstyrelsen, påpeger at der er tale om frivillige oplysninger, og at beløbet derfor godt kan være langt større end beskrevet. Karsten Jørgensen citeres:

Jeg har principielt en grundlæggende tro på, at virksomhederne følger vores anmodning som offentlig myndighed, men på den anden side kan man have en fornemmelse af, at alle ikke har indberettet alt. Man kunne godt få tanken, at det i virkeligheden handler om et større beløb.

Bent Kjærsgaard oplyser til Berlingske Tidende at Nycomed nu vil ændre sin praksis for økonomiske bidrag til apotekerne. Bent Kjærsgaard hilser den principielle debat velkommen, og mener at det er nødvendigt at Lægemiddelstyrelsen, apotekernes etiske nævn, og medicinalindustriens Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale bliver enige om en ens fortolking af reglerne.

Læs Berlingske Tidendes artikel her



Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 7 |  side 8  |  side 9