Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 5

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 4 |  side 5 | side 6

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Børn forgiftes af vitaminpiller (14/07-2003)

Fortæl din sygehistorie på halvanden linje (09/07-2003)

Benzodiazepiner: Ny hjemmeside om nedtrapning (08/07-2003)

Roaccutan: Forbrugsmønsteret undersøges (08/07-2003)

Roaccutan: Forbrugerrådet finder dokumentationen ubrugelig (03/07-2003)

Roaccutan: Flere end antaget får depressioner (03/07-2003)

Roaccutan: Livsglæden forsvandt (30/06-2003)

Bumse-selvmord tages alvorligt i USA (23/06-2003)

Kan Roaccutan give hjerneskade? (19/06-2003)

For få bumser og forkert information (19/06-2003)


Børn forgiftes af vitaminpiller

(14/07-2003)

Jyllands-Posten fortæller 14/07-2003 at ganske almindelige multivitaminpiller er den hyppigste årsag til at børn bliver forgiftet med læge- og rusmidler. Børn kan blive forgiftet ved at spise omkring 2 piller pr. kg. legemsvægt. Herved får de for meget jern, og det kan give skader på lever og nyrer, og eventuelt være dødeligt.

Der er ikke registreret dødsfald i Danmark, men i USA døde der 111 børn fra 1985 til 1989. Nu er der indført børnesikring på glas med multivitaminpiller i USA.

Fødevaredirektratet, der administrerer reglerne om vitaminpiller, oplyser at der ikke er udsigt til et krav om børnesikring herhjemme.

På Giftinformationen på Bispebjerg Hospital modtager man hvert år omkring 100 henvendelser om børn der bliver forgiftet af vitaminpiller. Det er kun toppen af isbjerget, da Giftinformationen kun bliver kontaktet, hvis den praktiserende læge eller hospitalets skadestue ikke selv kan håndtere forgiftningen, oplyser afdelingslæge ved Giftinformationen, Bolette Christophersen, til Jyllands-Posten.

Læs artiklen her (linket er ikke permanent)


Fortæl din sygehistorie på halvanden linje

(09/07-2003)

Dagbladet Information har 09/07-2003 kigget nærmere på det skema som patienterne skal bruge til indberetning af bivirkninger ved medicin. Bivirkningerne skal beskrives ved hjælp af afkrydsningsfelter, og så er der halvanden linje, hvor patienten med egne ord kan fortælle om forløbet.

Skemaet kritiseres af direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, som også er tidligere sundhedsminister. Arne Rolighed mener at folk skal opfordres til selv at fortælle om hvad de har været ude for, da det er en af de vigtigste måder som myndighederne har til at forbedre medicinsk behandling.

Forbrugerrådet er heller ikke tilfreds med skemaet, og rådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, mener at der er brug for et skema der kommer forbrugerne i møde, og hvor de kan udtrykke deres egne oplevelser med egne ord.

Afdelingschef Bente Röttig fra Scleroseforeningen er tilfreds med skemaet, men vil opfordre patienterne til at vedlægge et bilag, hvis der er behov for at skrive mere. Direktør i Gigtforeningen, Lene Witte, er meget glad for at patienter nu selv kan indberette, men mener ikke at der bør være nogen begrænsning for hvor meget patienterne kan skrive.

Sektionsleder Margit Handlos fra Lægemiddelstyrelsen fortæller til Information at det er helt bevidst at der er så lidt plads på skemaet til at beskrive bivirkningerne. Margit Handlos citeres:

Så skal vi ikke bruge så lang tid på at læse lange klamamser igennem.

Læs Informations artikel her

Se Lægemiddelstyrelsens indberetningsskema her

Bedre Medicin:

www.slankogsyg.dk's side om mulige Letigen-skader er der i øjeblikket 38 beretninger fra personer der har været ude for bivirkninger der kan skyldes Letigen. Ingen af disse beretninger kunne være fortalt på halvanden linje. Men der er heller ikke tale om 'lange klamamser' - det er blot de ord der er nødvendige for kort at fortælle en sygehistorie.

Hvis man skal have en ordentlig indberetning af bivirkninger, er det nødvendigt at patienterne kan fortælle frit, og det er også nødvendigt med en opfølgende samtale. Ikke alle er lige gode til at formulere sig skriftligt, og vigtige oplysninger kan være glemt. Bivirkninger er en alvorlig sag, og derfor er det vigtigt at få klarlagt omstændighederne så grundigt som muligt. Det drejer sig jo ikke om at spare tid, men om at finde bivirkninger.


Benzodiazepiner: Ny hjemmeside om nedtrapning

(08/07-2003)

Der er kommet en ny hjemmeside til hjælp for de omkring 200.000 danskere der er afhængige af benzodiazepiner. Benzodiazepiner bruges som sovepiller eller angstdæmpende medicin, men ofte med store omkostninger for brugerne.

Fra hjemmesiden www.benzofri.dk citeres:

De ti vigtigste ting at vide om benzodiazepiner

Hvad enhver bør vide:

  1. Bør indskrænkes til akutte situationer og højst i 2-4 uger, da de hurtigt mister deres gode virkning, er meget vanedannende, og afhængigheden har alvorlige konsekvenser for liv og helbred.
  2. Lindrer på kort sigt, men forårsager angst og søvnløshed på længere sigt.
  3. De fleste læger ved ikke nok om benzodiazepiner, ordinerer ofte gennem telefonen uden direkte medvirken, og ordinerer i strid med Sundhedsstyrelsens retningslinier.
  4. Der er (næsten) ingen hjælp at hente i sundhedsvæsenet for dem, der er blevet afhængige.
  5. Gør psykoterapi vanskelig eller umulig.
  6. Er svære at komme ud af og abstinenserne kan vare længere end for noget andet stof (op til flere år i enkelte tilfælde).
  7. Sløver hjernen og svækker dømmekraften. Man bliver mindre nysgerrig og mister evnen til erkendelse.
  8. Ikke alle bliver afhængige, men afhængighed kan pludselig opstå, også selvom man ikke har været det tidligere.
  9. Nedtrapning bør altid ske langsomt, med ca. 10% hver 14. dag.
  10. Baner vejen for ukontrolleret brug af alkohol og stoffer.

Læs mere på www.benzofri.dk og læs mere generel information på www.benzoinfo.dk


Roaccutan: Forbrugsmønsteret undersøges

(08/07-2003)

Politiken fortæller 07/07-2003 at Lægemiddelstyrelsen har bedt Forbrugerrådet om de sager, det har på Roaccutan. Forbrugerrådet mener at Roaccutan udskrives til patienter uden for målgruppen. Når Lægemiddelstyrelsen er kommet med en vurdering, er det Sundhedsstyrelsen der evt. skal indskærpe den rette brug af midlet over for lægerne.

Læs artiklen her


Roaccutan: Forbrugerrådet finder dokumentationen ubrugelig

(03/07-2003)

Dagbladet Information skriver 03/07-2003 at Roches dokumentation for Roaccutan ikke fjerner mistanken om risiko for depressioner.

Information har bedt Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, om at gennemgå Roches dokumentation. Margrethe Nielsen:

Materialet er ubrugeligt. Det bringer os ikke videre end den situation, der har eksisteret allerede i mange år nu: Man kan hverken påvise eller afvise en sammenhæng.

Dokumentationen omfatter 4 artikler. Der er to litteraturstudier der konkluderer, at emnet ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og at der er behov for yderligere undersøgelser. Der er en gennemgang af 431 henvendelser til FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder), der også konkluderer at der er behov for yderligere undersøgelser.

Den fjerde artikel beskriver en undersøgelse, som er sponsoreret af Roche, og om denne siger Margrethe Nielsen:

Vi ved fra en større dansk undersøgelse, at det er svært at være helt objektiv som forsker, når et firma betaler for at få undersøgt et af sine egne produkter.

Den gennemsøger to databaser over patienter, der har været i behandling for depressioner, for at se, hvor mange der tidligere også har været i Roaccutan-behandling. Men forskerne kan ikke finde en overvægt, og dermed ’frikender’ de sådan set bumsemidlet.

Undersøgelsen er retrospektiv, dvs. den ser kun bagud. Og da vi i forvejen ved, at oplysninger i den slags databaser ikke nødvendigvis er fuldstændige tilstrækkelige, bringer den undersøgelse os ikke længere end de tre andre.

Medicinsk informationschef hos Roche Danmark, Sanne M. Eefsen, oplyser til Information at man er dybt interesseret i at finde evt. sammenhænge mellem Roaccutan og depression. Et forskningsprojekt hvor man behandler et stort antal teenagere, enten med Roaccutan eller med kalktabletter, og bagefter undersøger om der er overvægt af depressioner i den gruppe der har fået Roaccutan, kommer dog ikke på tale af etiske årsager. Sanne M. Eefsen citeres:

Men da vi taler om teenagere, der har det rigtigt dårligt med deres bumser, så vil man rent etisk ikke opstille en placebo-gruppe, som ikke får nogen ordentlig behandling.

De første indberetninger fra amerikanske patienter der kunne antyde en sammenhæng mellem depressioner og Roaccutan kom allerede i 1982, oplyser Information.

Bedre Medicin:

I over 20 år har der været mistanke om at Roaccutan kan være skyld i alvorlige psykiske bivirkninger.

Roche har haft 20 år til at dokumentere at produktet er sikkert at anvende. Men der endnu ikke i de 20 år fremkommet en eneste undersøgelse, der har været så god at mistanken om depression har kunnet manes i jorden. Tværtimod er advarslerne om psykiske bivirkninger blevet skærpet gennem årene.

Myndighederne har i over 20 år ikke krævet tilbundsgående, uafhængige undersøgelser der kunne fastslå risikoen for psykiske bivirkninger ved brug af Roaccutan.

Konsekvensen er at patienterne i over 20 år har spist Roaccutan uden at kende den faktiske risiko.

Politikerne vil ikke ændre lovgivningen, så der skal gives fuld information om bivirkninger på lægemidler.

Den dybere problemstilling handler ikke om Roaccutan og depressioner eller ej, men om at vi ikke kan stole på de oplysninger vi får om lægemidler, takket være en lovgivning der tillader dårligt dokumenteret medicin.

Læs Informations artikel her


Roaccutan: Flere end antaget får depressioner

(03/07-2003)

Dagbladet Information fortæller 02/07-2003 at Forbrugerrådet nu har modtaget 58 henvendelser fra patienter der her oplevet bivirkninger efter at have brugt Roaccutan.

Lægemiddlestyrelsen har kun modtaget 'mere end 40' indberetninger om psykiske problemer hos de knap 54.000 patienter der har været i behandling fra 1996 til 2002, og beregner derfor risikoen som mindre end en ud af 1000, med forbehold for underrapportering af bivirkninger.

Mange af henvendelserne til Forbrugerrådet er ikke indrapporteret til Lægemiddelstyrelsen, og dermed kommer risikoen op over 1/1000. Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, konkluderer:

Risikoen for bumseplagede unge ved at bruge bumsemedicin, der indeholder aktivstoffet isotretinoin, er større, end myndighederne antager. Præcis hvor stor risikoen så er, er der ingen, der ved.

Læs Informations artikel her


Roaccutan: Livsglæden forsvandt

(30/06-2003)

Ude og Hjemme nr. 26, 25-06/2003, bringer beretningen om Julie på 17 år, der slap af med sine bumser, men som har befundet sig i en langvarig depressiv tilstand efter hun begyndte på Roaccutan for knap et år siden. Julies hudlæge havde nævnt risikoen for psykiske bivirkninger af medicinen, men havde slået det hen med at det var yderst sjældent.

Julie går stadig til psykolog, selv om hun er stoppet med Roaccutan. Heller ikke i Julies sag er der nogen endelige beviser for at der er en sammenhæng mellem brugen af Roaccutan og Julies ændrede sindstilstand.

Bedre Medicin:

Julie er en af mange, der har oplevet depression i forbindelse med Roaccutan. Beviserne mangler som sædvanlig. Alligevel advares der i produktresumeer verden over mod risiko for psykiske bivirkninger.

Det er en underlig verden, hvor forbrugerne ikke kan få klar besked om medicinens bivirkninger. Er der risiko for psykiske bivirkninger eller ej? Er det ikke rimeligt at dette bliver undersøgt til bunds, inden der bliver skrevet mere Roaccutan ud?

Forbrugerne har ikke en chance for at tage stilling til den risiko de løber ved at tage Roaccutan. Producenten fastholder at der aldrig er bevist en sammenhæng mellem depression og Roaccutan. Julies hudlæge oplyste at psykiske bivirkninger var yderst sjældne. Men forvirringen bliver værre endnu:

Det aktive stof i Roaccutan hedder isotretinoin, og denne medicin sælges herhjemme under 5 forskellige navne. Der er tale om præcis samme indholdsstof, i præcis samme mængde, og producenterne har alligevel forskellig opfattelse af hvor stor risikoen for depression er.

To af producenterne skriver at 'tilfælde af depression' er rapporteret. Det kan vanskeligt læses anderledes end at der er tale om en sjælden bivirkning. To andre producenter taler også om 'tilfælde af depression', men beskriver dem som almindelige bivirkninger, hvilket vil sige at de rammer mellem 1 og 10%. En enkelt producent beskriver 'tilfælde af depression' under meget almindelige bivirkninger, hvilket vil sige at de rammer over 10%.

Vi har altså et lægemiddel med en ukendt risiko for at give depression. Den kan være 0, den kan være over 10%. Det er ikke ligegyldigt for forbrugerne, der skal løbe en ukendt risiko, og som får forskellig information, afhængigt af hvilket isotretinoin-præparat de bruger.

Politikerne kan ikke se problemet, og derfor må vi indtil videre leve med en lægemiddellov der tillader at der ikke gives fuld information om virkninger og bivirkninger på den medicin vi indtager.

Læs mere om modstridende og mangelfulde oplysninger her


Bumse-selvmord tages alvorligt i USA

(23/06-2003)

Dagbladet Information fortæller 23/06-2003 om kritiken af Roaccutan (amerikansk salgsnavn: Accutane) i USA. Det amerikanske kongresmedlem Bart Stupaks 17-årige søn begik selvmord efter at have gennemgået en Accutane-kur. I USA er nu flere end 200 selvmord kædet sammen med brugen af Accutane.

Læs artiklen her


Kan Roaccutan give hjerneskade?

(19/06-2003)

TV2/Nyhederne bragte 16/06-2003 et indslag om en mulig sammenhæng mellem Roaccutan og hjerneskade. Sagen har tidligere været omtalt i Information og her på siderne. Både Birthe Skaarup (DF) og Sophie Hæstorp Andersen (S) kræver skrappere kontrol med udskrivningen af Roaccutan.

TV2 oplyser, at Forbrugerrådet nu har fået op mod 50 indberetninger om bivirkninger ved Roaccutan.

I den aktuelle sag afviser patientens hudlæge at hjerneskaden kan skyldes Roaccutan, som hun kalder 'det bedste middel'. Patientens læge på Rigshospitalet oplyser til TV2, at hjerneskaden meget vel kan skyldes Roaccutan, men at det er umuligt at bevise den slags.

Bedre Medicin:

Det er en god ide at øge kontrollen med udskrivningen af Roaccutan. Men det løser ikke det grundlæggende problem i den danske lægemiddellovgivning, nemlig at patienterne ikke er sikret fuld information om virkninger og bivirkninger af den medicin, de indtager.


For få bumser og forkert information

(19/06-2003)

Dagbladet Information skriver 13/06-2003 at Lægemiddelstyrelsen nu vil undersøge om Roaccutan bliver ordineret til de forkerte patienter.

I løbet af få år er forbruget i Danmark vokset med mere end 60%, skønt Roaccutan kun må ordineres til patienter med svære, byldelignende bumser, der ikke har reageret på anden behandling. Forbrugerrådet har i løbet af den sidste måneds tid modtaget mere end 40 henvendelser om Roaccutan, heriblandt adskillige eksempler på at pillerne har været hudlægens allerførste tilbud, og også på at Roaccutan gives til patienter der ikke har haft meget voldsomme bumser.

Lægemiddelstyrelsen mener ikke at stigningen på 60% kunne tyde på at der er for mange der får Roaccutan. Lægemiddelstyrelsen har beregnet at ca. 12.000 unge mellem 11 og 18 har svære bumseproblemer, og kun 4.000 i denne aldersgruppe behandles med Roaccutan. Overlæge i Lægemiddelstyrelsen, Doris Stenver, gør dog opmærksom på at tallene ikke kan bruges til at afgøre om det er de rigtige patienter der får medicinen. Tallene skal diskuteres med eksperter, inden Lægemiddelstyrelsen kan komme frem til et endeligt resultat.

Information vil gerne vide om det er i orden at give så stærk medicin med så svære bivirkninger til 11-årige. Hertil svarer Doris Stenver:

Hvis de har svær akne. Der er jo ikke nogen aldersbegrænsning. Akne kan være en meget svær lidelse, som kan påvirke patienternes livskvalitet.

Forbrugerrådet har modtaget få positive beretninger om Roaccutan, men også beretninger om depressioner og selvmordstanker. Mange af brugerne mener ikke i dag at de havde behov for den stærke medicin, og mange mener ikke de er blevet informeret tilstrækkeligt om risikoen for depression og bivirkninger. Roche, som producerer Roaccutan, afviser enhver årsagssammenhæng mellem Roaccutan og depression, og Roches hovedkvarter i Schweiz skriver:

Roche anser det ikke for passende at diskutere antallet af indberettede tilfælde af depression. Indberettede tilfælde er ikke bevis for en årsagssammenhæng. Spontane indberetningssystemer er hverken tiltænkt eller designet til at fastslå en årsagssammenhæng.

Læs Informations artikel her

Læs uddrag af brevene til Forbrugerrådet, i Informations artikel her

Bedre Medicin:

I de 5 danske produktresumeer, som vi har undersøgt på Bedre Medicin, er der ikke angivet en nedre aldersgrænse. 3 af produkterne oplyser dog at behandlingen ikke er relevant til behandling af præpubertel akne.

I det amerikanske produktresume for Roaccutan, der i USA sælges under navnet Accutane, kan man læse at brugen af Accutane for patienter under 12 år ikke er undersøgt, og at brugen for aldersgruppen 12-17 år skal overvejes nøje. Brug af Accutane mod svære bumser for denne aldersgruppe understøttes af et klinisk studie der sammenlignede 103 patienter mellem 13 og 17 år med 197 patienter over 18 år. Studier viser også at de rapporterede bivirkninger var ens for patienter under og over 18 år, men at patienter under 18 år hyppigere fik rygsmerter og ledsmerter (begge nogle gange alvorlige) og muskelsmerter. Ingen af disse oplysninger er nævnt i de danske produktresumeer.

Bedre Medicin:

Roche har en interessant pointe, nemlig at indberettede tilfælde ikke er bevis for en årsagssammenhæng, og at spontane indberetningssystemer hverken er tiltænkt eller designet til at fastslå en årsagssammenhæng. Det må naturligt rejse et nyt spørgsmål, nemlig om vi ikke bare skal droppe indberetningssystemerne og lade patienterne få depressioner og begå selvmord. Det kan jo aldrig bevises at de ikke ville have gjort det alligevel.

Det fremgår af alle danske produktresumeer, at der er risiko for adfærdsændringer, depression og psykotiske symptomer. Det fremgår også af det amerikanske produktresume. Men det er ikke bevist, hvilket Lægemiddelstyrelsen da også understreger i sin meddelelse om psykiske bivirkninger til isotretioin, som kan læses her. Det fremgår også af meddelelsen at det ikke med sikkerhed kan udelukkes at der er en sammenhæng mellem psykiske bivirkninger og brug af isotretinoin.

Forbrugerne er ladt i stikken. Er der risiko for depression eller ej, hvis man spiser Roaccutan? Det er ikke bevist, men det kan heller ikke udelukkes. Forbrugerne har krav på at få klar besked. Enten er der risiko for depression, og så skal den angives, eller også er der ikke risiko for depression, og så skal advarslerne væk fra produktresumeet.



Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 4 |  side 5 |  side 6