Bedre Medicin


Forside / Nyt fra Bedre Medicin / side 2

Forside


Nyheder


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Nyt fra Bedre Medicin

side 1 |  side 2 | side 3

Denne side indeholder uddrag fra medicin-debatten og kommentarer og betragtninger fra Bedre Medicin. Nyeste indlæg er anbragt øverst.


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Bedre Medicin i Information (18/03-2003)

Lægemiddelstyrelsen i dobbeltrolle (07/03-2003)

Hostemedicin bliver i håndkøb (04/03-2003)

Slankekure dur ikke (21/02-2003)

Ulovlige piller kan købes på nettet (21/02-2003)

Lykkepiller og selvmord (14/02-2003)

Patienter skal selv kunne indberette bivirkninger (05/02-2003)

EU-dom hindrer udfasning af skadelig medicin (04/02-2003)

Hostemedicin som narko (28/01-2003)

Bivirkninger - eksempel: Lariam (26/01-2003)


Bedre Medicin i Information

18/03-2003

Dagbladet Information bragte 18/03-2003 en artikel om Bedre Medicin med baggrundsoplysinger om siderne. Artiklen blev bl.a. omtalt på Netdoktor og på Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Læs artiklen her


Lægemiddelstyrelsen i dobbeltrolle

07/03-2003

Tænk+Test nr. 32, marts 2003, stiller spørgsmål ved ved systemet omkring godkendelse og kontrol af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen skal på den ene side være samarbejdsvillig, smidig og populær hos industrien, og samtidig skal den sikre at lægemidlerne er af tilfredsstillende kvalitet, sikre at bruge og har den tilsigtede virkning.

Lægemiddelstyrelsen er hovedsageligt gebyrfinansieret, og færre opgaver betyder nedskæringer i personalet. Professor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, Ebba Holme Hansen, citeres:

Der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem medicinalindustrien, der skal have godkendt sine produkter, og Lægemiddelstyrelsen, der skal tjene penge. Man kan stille spørgsmålstegn ved dette tætte samarbejdsforhold, fordi Lægemiddelstyrelsens arbejde i høj grad bliver styret af dem, de skal kontrollere.

Kamal Qureshi, SF's sundhedspolitiske ordfører, er meget skeptisk overfor konstruktionen, og citeres:

Det er et principielt problem, at Lægemiddelstyrelsen skal godkende produkterne og efterfølgende selv tage stilling til, om den godkendelse var korrekt. Desværre har vi herhjemme en naiv tro på, at offentlige myndigheder kan være fuldstændigt objektive, også selv om de skal undersøge sig selv.

Det er et problem, at Lægemiddelstyrelsen er underlagt modsatrettede interesser. Den skal på én gang sikre, at industrien er tilfreds, og samtidig skal den måske træffe beslutning om at trække et produkt tilbage, som industrien tjener mange penge på. Det er meget uheldigt, at en offentlig styrelse risikerer at blive klemt på den måde.

Tænk+Test dokumenterer at der er et stærkt politisk ønske om at Lægemiddelstyrelsen skal være en attraktiv samarbejdspartner for medicinalindustrien, og presset på Lægemiddelstyrelsen understreges af at industrien har stor indflydelse på hvilket lægemiddelagentur der skal godkende nye produkter, og dermed hvem der skal have betaling for godkendelsen. Industrien kan vælge at få produkter godkendt i Danmark, i et andet EU-land eller centralt i EU.

Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, citeres:

Jeg kan frygte, at kravene til popularitet, hurtighed og smidighed over for industrien går ud over kvaliteten. Om for eksempel godkendelsesdokumentation og risikorapporter ryger for hurtigt gennem systemet, uden at der i virkeligheden bliver taget kritisk stilling til indholdet. Det kunne man godt have en fornemmelse af, at der var sket i Letigen-sagen. Det er ikke til at gennemskue, om det er smidigheden eller sikkerheden, der har førsteprioritet.

Jeg så gerne en anden konstruktion. Grundlæggende ville det være langt det mest hensigtsmæssige, hvis man adskiller godkendelse og kontrol fra hinanden.

Helle Pinholt Nielsen, chef for Lægemiddelafdelingen i Danmarks Apotekerforening, ønsker også større uafhængighed:

Man kunne godt diskutere, om det ville være relevant, hvis man havde en konstruktion, der var uafhængig af alle parter, og som rådgav om, hvad der er bedst at anvende set ud fra de nyeste videnskabelige data. Uafhængigt af godkendelsesmyndigheden, uafhængigt af lægerne, uafhængigt af apotekerne og uafhængigt af industrien. Hvor der var nogle kloge mennesker, der satte sig ned og sagde, "hvad kan vi anbefale med den viden, vi har i dag".

Læs artiklen her eller her (for abonnenter på T+T).

Bedre Medicin:

Det må være en næsten umulig opgave for Lægemiddelstyrelsen at være neutral i den nuværende konstruktion. Der vil altid kunne rejses kritik af Lægemiddelstyrelsens beslutninger når den er afhængig af penge fra medicinalindustrien. Og det kan hverken Lægemiddelstyrelsen, industrien eller forbrugerne være tjent med.

Det er nødvendigt at godkendelse og kontrol af lægemidler er hævet over enhver mistanke om direkte eller indirekte indflydelse fra industrien. Og det er nødvendigt at godkendelse og kontrol adskilles, så der heller ikke her kan rejses tvivl om uafhængigheden.

En helt uafhængig rådgivnings-konstruktion, der kunne omsætte den faktiske viden om medicin til konkrete forslag og anbefalinger, vil være en stærk forbedring af det nuværende system.


Hostemedicin bliver i håndkøb

04/03-2003

Ekstra Bladet følger 28/02-2003 op på diskussionen om hostemidlet Dexofan, som Lægemiddelstyrelsen har besluttet fortsat skal kunne sælges i håndkøb.

Dexofan bruges af unge som rusmiddel, men Lægemiddelstyrelsen mener ikke at der er tale om et stort problem. Kontrochef i Lægemiddelstyrelsen, Per Helboe, citeres:

De salgstal, vi har trukket ud af systemet, tyder ikke på, at der er et øget salg op til weekenden, som jo netop kunne indikere, at de unge misbruger det i stor stil. Vi kan ikke dokumentere, at misbruget er omfattende.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Der er tidligere rejst tvivl om hvor godt Dexofan virker mod hoste, bl.a. fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som hører under Lægemiddelstyrelsen. Læs IRF's vurdering her.

I Sverige er medicin der svarer til Dexofan forbudt, og har været det i over 5 år, og medicin der kan misbruges som rusmiddel er receptpligtigt.

I Danmark kan det uden videre hentes på apoteket, fordi man ikke kan dokumentere et omfattende misbrug. Skal det være begrundelse nok for at opretholde en markedsføringstilladelse?


Slankekure dur ikke

21/02-2003

Berlingske Tidende skriver 20/02-2003 at et en ny europæisk undersøgelse viser at kun 1 ud af 100 holder vægttabet efter en slankekur. Sidste år brugte europæerne 700 mia. kroner på slankekure - gennemsnitsprisen var 3000 kroner.

Fedmeforsker og ny formand for Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen, Århus Universitet, citeres:

Det svarer desværre til, hvad mange andre undersøgelser, også danske, har vist de sidste 10-20 år. Det er meget, meget svært at bevare et vægttab. Det eneste, der for alvor virker, er en forebyggende indsats i tide, for det er for svært at reagere, når først overvægten er nået op på 20-30 kg.

Bjørn Richelsen oplyser, at Ugeskrift for Læger i 2001 bragte en dansk undersøgelse med næsten samme resultat som den europæiske.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Det er ikke noget krav i Danmark at lægemiddelforbrugerne bliver fuldt informeret om effekten af deres medicin. Oplysningen om at slankemidler kun giver et permanent vægttab for 1 procent af patienterne burde selvfølgelig stå på både indlægsseddel og produktresume.


Ulovlige piller kan købes på nettet

21/02-2003

TV2/Nyhederne bragte 19/02-2003 et indslag der viste hvor let det er at skaffe sig ulovlige piller og præparater herhjemme. Fra flere EU-lande kan man bestille produkter der ikke må sælges herhjemme, f.eks. slankepiller med efedrin. Ofte er det danske firmaer, der via et datterselskab i England eller Holland udnytter et hul i loven, så håndkøbsmedicin fra andre EU-lande kan sælges herhjemme.

Selv om loven overholdes, er flere læger bekymret ved indkøbene, oplyser TV2. Ole Eckhardt Poulsen, næstformand for Den Almindelige Danske lægeforening, citeres:

Det er jo højpotente lægemidler som skal behandles med megen stor omhu. Det er jeg bekymret over.

Lægemiddelstyrelsen erkender problemet, men på grund af EU-reglerne kan de intet gøre for at stoppe importen af de farlige produkter, oplyser TV2.

Dagbladet Information belyste samme problematik i to artikler 27/12-2002. Læs Informations artikler Ulovlige piller med forkert information og Ulovlig import af slankepiller

Læs mere på Lægemiddelstyrelsens sider om import af medcin på www.medicinfo.dk

Bedre Medicin:

Håndkøbsmedicin der ikke må sælges herhjemme kan importeres fra andre EU-lande. Det betyder i praksis at det bliver den mindst mulige sikkerhed der kommer til at gælde for forbrugerne. Den modsatte regel, at håndkøbsmedicin der ikke er tilladt i et EU-land heller ikke må sælges i andre EU-lande, kunne lige så godt gælde. Det er blot en politisk beslutning der skal til for at skaffe langt større sikkerhed for forbrugerne.


Lykkepiller og selvmord

14/02-2003

Ekstra Bladet bringer to artikler om lykkepiller af mærket Citaham. Ekstra Bladet skriver at selvmordsforsøg er opført som en almindelig bivirkning på indlægssedlen. Den patient artiklen handler om, vil derfor ikke spise Citaham, men vil hellere vende tilbage til en anden lykkepille, Akarin, som han tidligere har fået. Læs artiklen her

Ekstra Bladet har forsøgt at finde ud af hvor mange der har begået selvmord efter at have spist Citaham, men forgæves.

Sektionschef i Lægemiddelstyrelsen, Margit Handlos, oplyser at man har vurderet at der er flere fordele end ulemper ved Citaham, og citeres:

Men det er lægen der har ordinationsretten, og han bør altid være opmærksom på, at selvmord kan være en bivirkning, og undersøge om der er andre midler, der er bedre for patienten.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Mange af indlægssedlerne til medicin kan findes på Lægemiddelkataloget Online. Dog ikke indlægssedlen for Citaham. Indlægssedlen for Akarin kan imidlertid læses, og for Akarin står der ikke noget om selvmordsforsøg på indlægssedlen.

Ifølge Ekstra Bladet er selvmordsforsøg opført som en almindelig bivirkning ved Citaham, og så kunne man jo godt tro, at Akarin er et bedre produkt, ihvertfald hvad angår risikoen for selvmordsforsøg. Men så enkelt er det ikke. Indholdsstoffet i Citaham er Citalopram, og indholdsstoffet i Akarin er - Citalopram. Der er altså tale om det samme indholdsstof, der beskrives med forskellige bivirkninger, afhængigt af hvilken producent man køber lykkepillerne fra.

Det er interessant at sammenligne de to gældende produktresumeer. Produktresumeet for Citaham er fra 10/07-2002, og produktresumeet for Akarin er fra 30/04-2002. Der nævnes langt flere bivirkninger for Citaham end for Akarin, bl.a. selvmordsforsøg, til trods for at der er tale om præcis samme indholdsstof, citalopram, og til trods for at produktresumeerne er godkendt af Lægemiddelstyrelsen med få måneders mellemrum.

Hvordan lægerne skal kunne undersøge om der er andre midler der er bedre for patienterne, er et godt spørgsmål. Hvordan det kan lade sig gøre at få godkendt så forskellige produktresumeer for to præparater med det samme indholdsstof, er et endnu bedre.


Patienter skal selv kunne indberette bivirkninger

05/02-2003

Dagbladet Information skriver at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen foreslår et nyt system til indberetning og vurdering af bivirkninger, så patienterne selv kan indberette bivirkninger.

I øjeblikket er det kun muligt at indrapportere bivirkninger gennem læger, og det skønnes at kun en tiendedel af bivirkningerne når frem til myndighederne.

Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, citeres:

Det er utroligt positivt, og det ser ud til at blive et gevaldigt fremskridt.

...

Forhåbentlig vil bekendtgørelsen fastslå, at indberetningerne i anonymiseret form bliver tilgængelige for borgerne, så de kan orientere sig om, hvad der er indberettet af bivirkninger ud over dem, som fremgår af lægemidlets vedlægsseddel.

Lovforslaget indebærer også at det eksisterende bivirkningsnævn nedlægges, og erstattes af et bivirkningsråd med deltagelse af forbrugerrepræsentanter.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Forslaget sigter på at få indberettet flere bivirkninger. Det er godt at det nu bliver lettere for patienterne at få viderebragt deres erfaringer til myndighederne. Men hverken lægerne eller patienterne har i praksis mulighed for at være opmærksomme på de alvorlige bivirkninger der kan være udeladt fra produktresumeet og indlægssedlen. Så hvordan vil det komme til at fungere i praksis?

Fru Petersen har fået ordineret medicin af sin læge, og efter at have brugt den i nogle måneder begynder hun at få angstanfald. Angstanfaldene kan være en bivirkning ved medicinen, men det behøver de jo ikke at være. Der er kun tale om en mistanke, og fru Petersen kigger derfor på indlægssedlen. Der står intet om angstanfald.

Fru Petersen diskuterer mistanken med sin læge. Han kigger på produktresumeet, der er mere udførligt end indlægssedlen, for at se om angstanfald skulle kunne være en mulig bivirkning ved medicinen. Men der står heller intet om angstanfald.

Fru Petersen og hendes læge har nu begge set efter i informationsmaterialet, og intet sted er der nævnt noget om angstanfald. Går hun så herefter på apoteket og udfylder et indberetningsskema til Lægemiddelstyrelsen?

Lægerne og patienterne ikke er fuldt informeret om de mulige bivirkninger, der er konstateret ved kliniske forsøg eller erfaringer fra andre lande. Derfor vil et stort antal bivirkninger på forhånd blive sorteret fra, både af læger og af patienter. Dette er nok den væsentligste grund til at myndighederne modtager så få indberetninger.

Så længe der ikke er krav om at patienterne skal være fuldt informeret om mulige bivirkninger, er det ikke bare en god ide at gøre de indberettede bivirkninger offentligt tilgængelige. Det er en nødvendighed, for det kan være den eneste mulighed for patienterne til selv at opdage bivirkninger.


EU-dom hindrer udfasning af skadelig medicin

04/02-2003

Dagbladet Information skriver at det nu bliver endnu sværere for EU-kommissionen at fjerne ældre lægemidler fra markedet, uanset om de er direkte skadelige eller bare overflødige. Det er konsekvensen af en dom i sidste uge fra EU-domstolens første instans, vurderer overlæge Jens Ersbøll fra Lægemiddelstyrelsen.

Dommen afgjorde at EU-kommissionen ikke havde tilstrækkelig kompetence til at afregistrere slankemidler der indeholder fenfluramin og dexfenfluramin, to stoffer som indebærer risiko for forhøjet blodtryk i lungekredsløbet og beskadigelser af hjerteklapperne. Det franske medicinalfirma Serviers gamle, nationale markedsføringstilladelser vejede tungere end den risiko der er anerkendt ved indholdsstofferne.

Fra artiklen citeres:

»Det er et voldsomt tilbageslag for EU's bestræbelser på at få harmoniseret den ældre medicin, der må sælges i EU,« mener Ersbøll, der er dansk repræsentant i arbejdsgruppen CPMP, som hører under det europæiske agentur for vurdering af lægemidler, EMEA. Ældre medicin er i denne sammenhæng sortimentet af lægemidler fra før 1995.

Ersbøll gør opmærksom på at det vil gå ud over folkesundheden i EU, hvis Kommissionen ikke får mulighed for at fjerne medicin der af sagkyndige vurderes til at indebære en stor risiko.

Læs artiklen her

Bedre Medicin:

Der er brug for langt skrappere muligheder for at gribe ind over for risikofyldt medicin. Der er enighed om at fenfluramin-midler er farlige, og i USA blev disse midler fjernet fra markedet allerede i 1997. Medicin der er for farlig at sælge i USA, er selvfølgelig også for farlig at sælge i EU, og lovgivningen må ændres så det fremover bliver en ganske ukompliceret opgave at forbyde den slags lægemidler.


Hostemedicin som narko

28/01-2003

Ekstra Bladet skriver 24/01-2003, at hostemedicinen Dexofan, der kan købes frit i håndkøb, kan bruges som narko. Misbrugsekspert Henrik Rindom fra Stofrådgivningen advarer mod stoffet:

Stoffet har en svagt morfinlignende virkning. Det vil sige, at hvis man spiser flere af dem, så bliver man påvirket. Man sidder og stener. Det er nok den bedste måde at forklare det på.

Læs artiklen her

Ekstra Bladet følger op på historien 27/01-2003 med en beretning om hvor vanskeligt det kan være at slippe ud af Dexofan-misbrug. Læs artiklen her

Ekstra Bladet fortæller 28/01-2003 at medicin med Dextromethorphan, som er det aktive stof i Dexofan, er blevet fjernet fra hylderne i Sverige for mere end fem år siden. Det kan ikke engang købes på recept. Læge Jane Ahlqvist Rastad fra Läkemedelsverket fortæller, at hvis der er risiko for at et præparat kan misbruges som rusmiddel, så kommer det på recept i Sverige.

I Danmark skal der foretages en afvejning af Dexofans farlighed og dets nytteværdi i Lægemiddelstyrelsen, inden der evt. kan gribes ind, oplyser chefkonsulent Karsten Jørgensen fra Lægemiddelstyrelsen til Ekstra Bladet.

Politiken giver i artiklen 'Dexofan: Morfinrus i håndkøb' 25/01-2003 interessant baggrundsviden. Fra artiklen citeres:

For godt 10 år siden blev hostemidlet Pectyl, der ligesom Dexofan er baseret på syntetisk opium, receptpligtigt, fordi der forekom åbentlyst misbrug.
Omkring samme tid blev Dexofan, der er noget mildere end Pectyl, sat i håndkøb. Ironisk er det, at mens hostetabletten kritiseres for at være i løssalg på grund af misbrugsmuligheden, så kritiseres Dexofan af Institut for Rationel Farmakoterapi for at have en yderst tvivlsom effekt på hoste.

Ekstra Bladet skriver i sin leder 25/1-2003 bl.a.:

Narko skal ikke kunne sælges i håndkøb. Hverken på apotekerne eller i de dagligvarebutikker, hvor man nu kan købe såkaldt uskyldig medicin. Lægemiddelstyrelsen og Apotekerforeningen er sammen ved at udarbejde et system, så apotekerne kan indberette stoffer, de mener bliver misbrugt. Hvis det betyder, at stoffer som Dexofan bliver receptpligtige, lyder det som en rigtig god idé.

Læs Ekstra Bladets leder her

Bedre Medicin:

Hostemedicin, som har været forbudt i Sverige i over 5 år, og som kan føre til misbrug, er håndkøbsmedicin i Danmark.

Det virker underligt, og ikke særlig videnskabeligt, at der er så forskellig vurdering af den samme medicin i Sverige og Danmark. Hvis de vurderinger der foretages af svenske og danske eksperter kan afvige så meget, så er det nødvendigt at tage vurderingssystemet op til revision.


Bivirkninger - eksempel: Lariam

26/01-2003

Søndagsmagasinet på DR1 bragte 26/01-2003 et indslag om bivirkninger ved medicin.

Gammel medicin med store bivirkninger kunne erstattes af ny medicin med færre følger, men alligevel kan vi stadig købe den farlige medicin. Der bliver holdt øje med de præparater der giver os mén, men spørgsmålet er om vagthundene er vågne nok.

Søndagsmagasinet interviewede lensgrevinde på Knuthenborg, Charlotte Knuth, der havde været ude for meget alvorlige bivirkninger efter at have taget en enkelt tablet af lægemidlet Lariam, der anvendes som forebyggende behandling mod malaria. En trist historie om 6 måneder med depression og appetitløshed, søvnløshed og mareridt.

Andre Lariam-brugere har haft problemer med angst, lammelser og langvarige depressioner, og det i årevis. Lariam står stadig på apotekernes hylder trods mange advarsler. Men i det danske forsvar bruger man ikke Lariam - det anses for at være for farligt at anvende. Lariam er blevet forbundet med et øget antal selvmord, og i den amerikanske hær er Lariam blevet sat i forbindelse med fire soldaters mord på deres koner, oplyser Søndagsmagasinet.

Søndagsmagasinet under sig over hvorfor Lariam stadig må sælges i Danmark, når man kender de alvorlige følger der kan opstå, og når der er opfundet ny og bedre medicin.

Det er Lægemiddelstyrelsen der har ansvaret for at medicinen er sikker at bruge, og Søndagsmagasinet interviewede derfor kontorchef Per Helboe fra Lægemiddelstyrelsen:

DR1: Er det for nemt at få godkendt lægemidler i Danmark?

LMS: Det tror jeg ikke industrien synes.

DR1: Men hvad med patienterne? Tror du de synes det?

LMS: (pause) Det kan jeg af gode grunde ikke have en mening om.

DR1: Men hvor mange Letigen-skandaler skal vi igennem før I strammer op herinde?

LMS: Jeg mener ikke der er tale om nogen Letigen-skandale. Der er tale om nogle mulige, meget alvorlige bivirkninger, som vi finder efter at der er mange hundrede tusinde mennesker der er blevet behandlet og som har haft glæde af præparatet.

DR1: Kan du forstå at de ofre for de alvorlige bivirkninger ikke har meget forståelse for at du står og siger at fordelen ved lægemidlet er større end risikoen ved bivirkningerne?

LMS: Det er klart at for den enkelte patient der får en bivirkning, der er det uforståeligt at det skal være nødvendigt at man bliver påført den bivirkning, og der skal man så huske, at det er altid risikofyldt at blive behandlet med lægemidler.

Med udgangspunkt i Apotekerforeningens sorte liste fortæller Søndagsmagasinet, at Lariam ikke er det eneste farlige produkt på markedet.

Bag navne som Abalgin og Doloxene gemmer der sig medicin, der til gengæld for at lindre almindelige muskelsmerter kan medføre bevidsthedssvækkelse, afhængighed og i sjældne tilfælde døden. Lariam bruges af 242 mennesker dagligt, men Abalgin og Doloxene bruges af 30.000 mennesker dagligt.

Lariam står ikke på Apotekerforeningens liste, men Apotekerforeningens formand, Paul Bundgaard, oplyste at der findes andre produkter der ikke har de bivirkninger som Lariam har.

Lars Løkke Rasmussen blev interviewet, og fortalte at der er et lovforslag på vej. Forslaget giver mulighed for at patienterne selv kan indberette bivirkninger, det skærper lægernes indberetningspligt, og det giver Lægemiddelstyrelsen større beføjelser til at følge op på de kliniske undersøgelser der ligger til grund for at anvende medicin.

Lars Løkke Rasmussen fortalte også at der er brug for at gøre lægerne dygtigere til at finde ud af junglen af medicin, og det er der også taget initiativer til.

Læs endnu en personlig beretning om Lariam her

Bedre Medicin:

Det er en ringe trøst for de patienter, der får alvorlige bivirkninger, at få at vide at det jo altid er risikofyldt at blive behandlet med lægemidler. Og det er ingen forklaring på hvorfor der stadig sælges medicin der er mere farligt end nødvendigt. Forbrugerne ville næppe vælge den farlige medicin, hvis de var informeret om at der findes mindre farlig medicin med samme virkning. Men den information er det op til den enkelte at skaffe sig.



Forside |  Nyt fra Bedre Medicin |  side 1 |  side 2 |  side 3