Bedre Medicin


Forside / Artikler / Mats Lindberg / Professorens nye tabletter

Forside


Artikler af:


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Artikel af Mats Lindberg - offentliggjort i SØLK 7/2002:

Professorens nye tabletter

"En sandhed, fortalt med dårlige hensigter, slår alle de løgne, du kan finde på."

William Blake

Obs. Dette er et eventyr. Eventuelle ligheder med virkelige personer er utilsigtede og tilfældige.

Der var en gang en professor, som var så glad for tabletter, at hver gang han så en patient, tænkte han straks på hvilke tabletter han kunne anvende til behandling. Men hans kære tabletter var desværre ikke altid så gode. Nogle af patienterne fik voldsomme blodige opkastninger, og enkelte faldt døde om af den velmente behandling. Det gjorde professoren tvivlende og ængstelig. Hvordan skulle han nu behandle sine patienter?

En dag kom der en handelsmand til byen. Han sagde, at han havde de mest mærkværdige tabletter. Med dem var der slet ingen risiko for, at patienterne skulle få blodige opkastninger, og det allermest mærkværdige var, at kun de der var moderne og duede til deres embede kunne se, hvor gode de var. Professoren kiggede på de mange farvebilleder og grafer som handelsmanden havde med sig. Der var ikke nogen data over, hvordan det egentligt gik for patienterne, så han kunne ikke umiddelbart se, at de nye tabletter skulle være bedre. Af frygt for at virke gammeldags eller - endnu værre - uduelig til sit embede, deklarerede han dog højt: 'Disse nye tabletter behager mig, dem vil jeg ordinere patienterne!'

Rygtet om professorens nye mærkværdige tabletter spredte sig hurtigt. Docenter og doktorer fra hele landet besøgte professoren, og da de ikke ville virke gammeldags eller uduelige, sagde de alle sammen: 'Disse nye tabletter er skønne! Hvilken virkning! Hvilken bivirkningsprofil! De behager os særdeles'. De rejste hjem og gav deres patienter de nye mærkværdige tabletter. Handelsmanden blev endnu rigere.

En skønne dag kom handelsmanden tilbage til professoren og sagde: 'Den Store Medicinmyndighed kræver studier. Jeg foreslår, at vi sammenligner de nye tabletter med en dobbelt, giftig, dosis af de gamle. På den måde kan vi hurtigt vise dem, at de mærkværdige tabletter er bedre'.

'God idé!', sagde professoren. Og så begyndte studiet, hvor de sammenlignede de nye mærkværdige tabletter med den dobbelte, giftige, dosis af de gamle.

Efter to år var studiet færdigt. Resultatet var desværre ikke, hvad professoren og handelsmanden havde regnet med. De nye mærkværdige tabletter var kun bedre i den første måned. Bagefter blev patienterne i højere udstrækning ramt af såvel blodopkastning som den dengang alvorlige sygdom akut hjertenød. Professoren var skuffet over resultatet, men over handelsmandens ansigt spredte sig et diabolsk smil. 'Jeg synes, at data for den første måned er særdeles relevante og af almen interesse', sagde han og fortsatte: 'Resten af undersøgelsen viser en tilfældig ophobning af blodopkastning og hjertenød, som næppe kan interessere nogen. Jeg foreslår, at vi kun publicerer data for den første måned.' 'God idé', sagde professoren, som godt kunne forstå logikken i handelsmandens ræsonnement, 'det centrale fund er uden tvivl, at patienterne ikke fik blodige opkastninger i løbet af den første måned'.

Professoren skrev artiklen, og det fineste tidsskrift trykte den. Handelsmanden købte 50.000 'reprints', som han udleverede til professorer og docenter over hele verden. Professoren blev berømt og inviteredes som foredragsholder ved symposier og kongresser på alle kontinenter. Nu tog salget af de mærkværdige tabletter virkelig fart. Ikke kun professorer og docenter, men også de mest gammeldags barfodslæger og feltskærere begyndte at ordinere de nye tabletter.

Den Store Medicinmyndighed forlangte alle data ind fra studiet og kunne selvfølgelig hurtigt se, at de nye tabletter faktisk var farligere, bortset fra lige den første måned, men det betød ikke noget, for det blev bare publiceret i bureaukratiske dokumenter og i en simpel avis, som de professorer og docenter, som opfattede sig som moderne og duelige, alligevel ikke læste.

Handelsmanden blev rig som en trold, og kunne tilbyde al verdens medicinmænd luksuriøse rejser til professorens foredrag, som altid blev afsluttet med den indlysende konklusion: 'disse data, kære kolleger, burde kunne overbevise endog de mest gammeldags og uduelige om de nye mærkværdige tabletters mærkværdige fordele'.

Efter at professoren havde udtalt disse ord ved et af de store foredragsarrangement – man havde i et stykke tid været nødt til at leje en hel fodboldarena til formålet – hørtes en barnestemme, som trods sin spinkelhed formåede at trænge igennem de mange entusiastiske tilskueres applaus og hurraråb: 'Men han har jo ingen data på! Endnu flere patienter blev jo syge af de mærkværdige tabletter end af de gamle! Se på resultaterne efter den første måned! Da gav de mærkværdige tabletter mindst lige så meget blodopkastning som de gamle! Og se hvor mange flere, der fik hjertenød!'

Nu tror I måske at publikum begyndte at grine ad den tåbelige professor. Men det skete ikke. Barnet blev venligt vist ud, da alle mente at det forstyrrede ro og orden. Salget af de nye, mærkværdige tabletter, handelsmandens rigdom og professorens berømmelse voksede ufortrødent. Og hvis det ikke er holdt op, så fortsætter det endnu...

Mats Lindberg


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Forside |  Artikler | Mats Lindberg