Bedre Medicin


Forside / Artikler / Mats Lindberg / Lægemiddelindustriens metoder, 1. del

Forside


Artikler af:


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Artikel af Mats Lindberg - offentliggjort i SØLK 2/2003:

Lægemiddelindustriens metoder

1. del


Lægemiddelindustrien har en afgørende indflydelse på hvordan vi opfatter sygdomme og behandlinger. Der er blevet angivet, at industrien står bag 95% af den lægemiddelinformation, som vi modtager. Jeg vil her ud fra eksempler fra den sidste måned beskrive tre af industriens metoder.

1. Disease Mongering – At skabe nye sygdomme. Eksemplet Viagra.

'Disease mongering can include turning ordinary ailments into medical problems, seeing mild symptoms as serious, treating personal problems as medical, seeing risks as diseases, and framing prevalence estimates to maximise potential markets' (3)

Seksuel dysfunktion spreder sig tilsyneladende epidemisk. For få år siden opfattedes farmakologisk behandlingskrævende impotens som en sjælden tilstand. Disse tider er nu forbi. I SØLK’s decembernummer skrev jeg om en lettilgængelig dansk spørgetest, som kunne afsløre, at 30-40% af danske mænd har rejsningsproblemer – måske uden at de selv er klare over det. Alle mænd, som ikke har debuteret seksuelt bør, ifølge testen, snakke med lægen om Viagra!

Her i Danmark er vi dog - som så ofte - lidt efter udlandet. I USA er professor Irwin Goldstein fortaler for dagligt indtag af Viagra for at forebygge impotens. 'Hvis du fortsat vil være seksuelt aktiv om 5 år, bør du tage ¼ Viagra hver aften', siger professoren på efteruddannelsesarrangementer, som Pfizer har sponsoreret. Professoren angiver selv at have hundredvis af patienter i impotensforebyggende behandling (1).

Pfizer sponsorerer også møder om 'Female Sexual Dysfunction', som 43% af 18-59-årige kvinder angives at lide af. Også her skulle Viagra hjælpe. Professor Goldstein, som har udvidet sit interessefelt til også at gælde kvindelig seksualitet, er en af forgrundsfigurerne. Prævalensangivelsen på 43% stammer fra en undersøgelse, hvor 1500 kvinder blev stillet 7 spørgsmål om manglende seksuel lyst, uro over seksuelle præstationer og lubrikationsbesvær. Hvis de svarede ja til blot ét af spørgsmålene blev de klassificeret som at lide af Female Sexual Dysfunction. En diagnose var født. 'Difficulties become dysfunction become disease' (2)

Female Sexual Dysfunction er ikke det første eksempel på en sygdom som industrien har defineret og lanceret. Andre eksempler, som angives, er skaldethed, posttraumatisk stress syndrom og social fobi (3). På andre områder har vi vænnet os at opfatte risikofaktorer som osteoporose og hyperkolesterolæmi som behandlingskrævende lidelser.
Ikke kun læger bliver udsat for denne påvirkning. I TV3’s reklamer opfordres mennesker til at kontakte lægen for at finde ud af om de har fodsvamp. I en pjece, som Pfizer og Pharmacia udleverer ved borgermøder, står der, at de fleste smerter fra led og muskler skyldes slidgigt. Har du haft smerter i eller omkring et led, har du måske slidgigt, og Celebra vil være godt for dig!

2. Selektiv publicering af data fra studier. Eksemplet Vioxx og Celebra

Næsten alle randomiserede kliniske lægemiddelstudier er industrifinansierede, og mange lægemiddelselskaber betinger sig ejerskab af dataene. Selskabet kan derved undgå at publicere resultater, som ikke forventes at fremme salget af deres medicin. 'Publication bias' anses for at medføre, at meta-analyser gennemsnitligt overvurderer behandlingseffekter med ca. 20%.

En variant af 'publication bias' gælder de såkaldte selektive cox 2-hæmmere. I et studie ramtes signifikant flere patienter i cox 2-hæmmergruppen af alvorlige hændelser, flere døde og flere blev indlagt på sygehus. Artiklens paradoksale konklusion, som hele verden kender, var at cox 2-hæmmeren var sikrere. På basis af ufuldstændig rapportering af studiedata har mange opfattet Vioxx og Celebra som mindre farlige at bruge end traditionelle NSAID. Hvis man inkluderer alle sikkerhedsdata fra studierne (tilgængelige på FDA’s hjemmeside) bliver konklusionen den modsatte.

En helt ny rapport fra Socialstyrelsen, den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen, angiver, at cox 2-hæmmerne er lige så farlige for maven som traditionelle NSAID, og at de måske øger risikoen for AMI og apopleksi. En lav dosis af et traditionelt NSAID opfattes som et ligeværdigt og billigere alternativ til patienter med øget risiko for ulcus. De patienter, som får cox 2-hæmmere, bør informeres om risikoen for bivirkninger som AMI og apopleksi (4).

3. Selektiv informering om studier. Eksemplet Norvasc

Der bliver publiceret hundredvis af medicinske artikler hver uge. Vi når ofte kun at se kun dem, som lægemiddelindustrien præsenterer for os.
Lige op til jul blev ALLHAT-studiet publiceret i JAMA (5). Det er et stort BT-studie, som viste at thiazid-behandling medfører en bedre beskyttelse mod hjertesvigt end Ca-blokkeren Norvasc og en bedre beskyttelse mod både hjertesvigt og apopleksi end ACE-hæmmeren Zestril. Thiazid-behandling gav desuden færre behandlingsophør pga. bivirkninger og bedre kontrol af systolisk BT. Forfatternes konklusion var: 'In conclusion, the results of ALLHAT indicate that thiazide-type diuretics should be considered first for pharmacologic therapy in patients with hypertension. They are unsurpassed in lowering BP, reducing clinical events, and tolerability, and they are less costly.'

Man kan dog også få information om ALLHAT uden at læse studiet. På bagsiden af Ugeskrift for Læger findes f.eks. en helsidesannonce fra Pfizer: 'Hold dig opdateret på: www.ALLHAT.dk'. Samme adresse kommer som et link, når man klikker ind på dadlnet. Det virker da nemt. Lad os så prøve www.allhat.dk. Man kommer først ind på Pfizers hjemmeside, hvor man kan læse om Pfizer’s udbud af kurser, om hvilken diagnostik og behandling Pfizer foreslår ved forskellige sygdomme, og om hvordan man kan gøre karriere hos Pfizer. Man kan klikke videre på linket: 'Seneste nyt om ALLHAT-studiet'. Her finder man en praktisk power-point-præsentation, som man kan bruge til egne foredrag, for det fremgår ikke af billederne, at det er Pfizer, der har lavet dem. Præsentationernes indhold og vinkling er meget forskellig fra originalartiklen. Den konkluderer: 'ALLHAT supports that Norvasc® is a safe and effective agent for the treatment of blood pressure in a broad range of patients'.

Pfizer har således købt domænenavnet www.allhat.dk, på trods af at de ikke ejer studiet. Her angiver de, at studiet konkluderer, at det meget dyrere og lidt dårligere Norvasc er et sikkert og godt stof, mens artikelforfatternes konklusion var at thiazider bør være førstevalgsbehandling, fordi de er billigst og bedst. Endvidere har de under 'Links og henvisninger' hverken link eller henvisning til originalartiklen, på trods af at den er gratis tilgængelig i fuldtekst på JAMA’s hjemmeside.


(1) Moynihan R. Urologist recommends daily Viagra to prevent impotence. BMJ 2003;326:9
(2) Moynihan R. The making of a disease: female sexual dysfunction. BMJ 2003;326:45-47
(3) Moynihan R, Heath I, Henry D. Selling sickness: the pharmaceutical industry and disease mongering. BMJ 2002;324:886-891
(4) Socialstyrelsen. Coxiber - kunskapsunderlag som stöd för beslut om prioriteringar. Remissversion. Dokumentdatum: 2002-12-20. Artikelnummer: 2002-123-68. Referat og link på www.medinyt.sja.dk
(5) The ALLHAT Officers and Coordinators for the ALLHAT Collaborative Research Group. Major Outcomes in High-Risk Hypertensive Patients Randomized to Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitor or Calcium Channel Blocker vs Diuretic. The Antihypertensive and Lipid-Lowering Treatment to Prevent Heart Attack Trial (ALLHAT). JAMA. 2002;288:2981-2997. Referat og link på www.medinyt.sja.dk


Mats Lindberg


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Forside |  Artikler | Mats Lindberg