Bedre Medicin


Forside / Artikler / Mats Lindberg / Hvem betaler frokosten?

Forside


Artikler af:


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Artikel af Mats Lindberg - offentliggjort i SØLK 1/2003:

Hvem betaler frokosten?

Og hvem tør snakke om økonomiske interessekonflikter?


Finansielle forhold påvirker publicerede holdninger

Et vigtigt, men sjældent citeret, lægevidenskabeligt studie blev publiceret i New England Journal of Medicine i 1998 (1). Studiets formål var at vurdere, om finansielle forhold til lægemiddelindustrien påvirker lægernes anskuelser og adfærd. På den tid foregik en livlig debat om hvorvidt calciumkanalantagonister ("Ca-blokkere") kunne forårsage AMI eller cancer. Alle engelsksprogede medicinske artikler om emnet i en 18-måneders periode indgik i undersøgelsen. Artiklerne blev inddelt i tre grupper: de positive, de neutrale og de kritiske til brugen af Ca-blokkere. 70 artikler blev inkluderet. Artiklernes forfattere blev spurgt om de i de sidste 5 år havde modtaget støtte til at besøge et symposium, organisere et uddannelsesprogram eller gennemføre forskning samt om de havde modtaget konsulenthonorar eller været ansat af lægemiddelselskaber. 83% svarede.

Resultaterne fremgår af tabellen:

Positive forfattere Neutrale forfattere Kritiske forfattere Statistisk signifikans for trend

Finansielle forhold til producenter af Ca-blokkere

96%

60%

37%

P<0,001

Finansielle forhold til lægemiddelindustrien

100%

67%

43%

P<0,001

Man fandt således en stærk association mellem finansielle forhold til lægemiddelindustrien og en publiceret positiv holdning til Ca-blokkere. Det er påfaldende, at det var tilstrækkeligt at studere 70 forfattere for at påvise denne sammenhæng. Det antyder, at lægemiddelindustriens støtte til forskning eller udannelse er en meget effektiv form for markedsføring.

Finansielle forhold påvirker konklusionen i studier. Hvad med guidelines?

Det nordiske Cochraneinstitut i København kunne 2002 vise, at forfattere til originalartikler oftere konkluderer positivt i forhold til interventionen, hvis studiet er sponsoreret af en kommerciel aktør (2). Kan det også gælde kliniske vejledninger? I et studie havde 87% af forfatterne til europæiske og nordamerikanske kliniske vejledninger økonomiske forbindelser til lægemiddelselskaber, men der blev kun redegjort for interessekonflikter i en enkelt af de 44 vejledninger, som indgik i studiet (3).

"I demokratiske samfund anses uafhængighed på mange områder for at være et grundlag for troværdighed. Der ses med skepsis på rådgivere, som er afhængige af eller har bindinger til en tredjepart. Afhængighed betyder noget for den generelle troværdighed i vores samfund. Gælder det også for læger?"

Inga Marie Lunde i (4)

Tør vi snakke om det?

Dokumentationen er således på plads. Der er en stærk association mellem lægers udtalte holdninger og økonomiske relationer til lægemiddelselskaber, og de fleste læger som skriver nationale vejledninger har økonomiske forbindelser til industrien uden at dette bliver oplyst. Kan det være et problem? Ja, vil nok de fleste svare. Kan vi snakke om det? Nej, desværre ofte ikke! De to gange jeg selv bedt at få oplysning om en evt. interessekonflikt, er modparten blevet fornærmet (se tekstboks 1 og 2).

Det er naivt at tro, disse forhold vil kunne fortsætte. Der findes ingen gratis frokost. Økonomiske forhold mellem læger og lægemiddelproducenter får konsekvenser også for kolleger, for patienter og for skattebetalere. Internationalt stilles stigende krav om "transparency" – åbenhed. Hvem i Danmark tør tage førertrøjen på – f.eks. gennem at lade sponsorerings- og rabataftaler være åbent tilgængelige for kolleger og borgere?

Mats Lindberg

Referencer:

(1) Stelfox HT et al. Conflict of Interest in the debate over calcium-channel antagonists. N Engl J Med 1998;338:101-6.
(2) Kjaergard L et al. Association between competing interests and authors’ conclusions: epidemilogical study of randomized controlled trials published in the BMJ. BMJ 2002;325:249-52.
(3) Choudhry NK et al. Relationships between authors of clinical practice guidelines and the pharmaceutical industry. JAMA 2002;287:612-7.
(4) Lunde IM. Hvad er prisen? UfL 2002;164:5304


Tekstboks 1

En ledende overlæge fra hovedstadsområdet valgte at skrive et brev til formanden for Sundhedsudvalget i Sønderjylland, fordi jeg i et nyhedsbrev til lokale praktiserende læger ikke havde anbefalet Ca-blokkere som førstevalg ved behandling af forhøjet blodtryk. Brevet var skrevet på hospitalsafdelingens brevpapir. Kopi af brevet blev sendt til udvalgets næstformand og til mig, og formanden bad mig besvare den lægefaglige del af brevet. Med henvisning til (1) mente jeg, at overlægen burde oplyse om der forelå økonomiske interessekonflikter. Overlægen svarede: "De fremsatte, slet skjulte anklager om økonomisk afhængighed befinder sig på et så lavt niveau, at jeg helt vil lade dem stå på brevskriverens regning".

Tekstboks 2

Et lægemiddelselskab var utilfreds med noget jeg havde skrevet. De insisterede på at jeg skulle tale med en dansk professor, som også havde gennemført klinisk forskning med deres præparat. Da jeg bad om at få oplysninger om interessekonflikter, fik jeg til svar: "At du (-) antyder at forfatterne til de to omtalte artikler driver uhæderlig forskning og er i lommen på (lægemiddelselskabets navn) er ligeledes temmeligt upassende, synes jeg".


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Forside |  Artikler | Mats Lindberg