Bedre Medicin


Forside / Artikler / Mats Lindberg / Hvad kan vi gøre for dig?

Forside


Artikler af:


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Artikel af Mats Lindberg - offentliggjort i SØLK 1/2002:

Hvad kan vi gøre for dig?

"Hvad kan vi gøre for dig?", spørger den ualmindeligt smukke dame foran mig. Hun smiler mystisk, mens min hjerne febrilsk bearbejder spørgsmålet: hvad kan hun egentlig gøre for mig?

I forbindelse med mine artikler i SØLK om kritisk granskning af lægemiddelselskabernes markedsføring har mange sagt til mig, at lægemiddelindustrien nu ikke mere vil invitere mig til middage og møder. Ingenting kunne være mere forkert.

De kommercielle lægemiddelkonsulenter læser tilsyneladende SØLK med stor interesse. Allerede efter den første artikel fik jeg fire opkald af venlige konsulenter som gerne vil have et møde. De vil gerne aflevere deres pjecer personligt, og frem for alt vil de gerne vide hvordan de kan hjælpe mig. Må de sponsorere Lægemiddelrådets møder? Må de bidrage med mad og lokaler ved uddannelsesdage? Må de invitere mig til faglige møder i udlandet, som lægemiddelselskabet arrangerer. Ja, hvis jeg har det bedst med at betale selv, så er det også i orden. For bedre faglig kvalitet på efteruddannelse finder jeg ingen steder, siger de.

Tilbudene frister. Amtets økonomi tillader ikke mange aktiviteter udover den rene drift. Men koster det virkelig ikke noget. Is there really a free lunch, here?

Lægemiddelindustrien bygger netværker

En meget vigtig del af lægemiddelindustriens markedsføring går ud på at bygge netværker. Det er den personlige kontakt der sælger. Og effekten af den personlige kontakt "boostes" ved hjælp af nogle universelle regler, som vi kender fra f.eks. amerikanske mafiafilm:

Venskab er bedre end kun kendskab. Derfor arrangerer lægemiddelselskaber rejser med sociale elementer. Ofte udleveres bagefter fotografier, så man bliver mindet om hvordan alle kolleger har hygget sig sammen med selskabets produktspecialister.

Taknemlighedsgæld er bedre end ingen gæld. Derfor vil produktspecialisterne altid hjælpe til med at muliggøre møder, byde på måltider og arrangere god efteruddannelse.

Økonomisk eller akademisk afhængighed er bedre end uafhængighed. Derfor sponsorerer industrien gerne forskningsprojekter, som kan meritere enkeltpersoner akademisk, forskningspriser og endog hele professorater. Ligeledes er mange internationale kongresser i dag fuldstændig afhængig af sponsorering, og sponsorer har stor magt over kongressens indhold.

Jeg afviser tøvende. Damen smiler fortsat. Hun plukker nogle pjecer og artikler frem og afleverer sit kort. Jeg kan altid nå hende på mobiltelefonen. Farvel. Tid til refleksion.

Flyvende læger og "biased presentation"

Findes der virkelig en gratis frokost? Jeg vil gerne være naiv, men... nogen skal jo betale for gildet! Risikerer jeg ikke at havne i samme dilemma som kollegaen Dr. Faustus som i legenden jo solgte sin sjæl til djævelen i udbytte for viden og magt?

I Ugeskrift for Læger nr. 5 2001 skriver Klaus Johansen om "De flyvende læger", dvs. læger "der er hyret af medicinalfirmaerne med henblik på at lancere deres nye produkter". Klaus Johansen bruger i den sammenhæng også udtrykket "læger uden grænser". Man kan lægge mange betydninger i det.
De flyende læger virker både indenlands og udenlands. Nogle gange foregår transporten vel også med bil eller tog.

De ikke-flyvende læger tager ofte på kurser og møder hvor de flyvende læger holder foredrag. Lokkemaden er ofte de flyvende lægers akademiske titler: Professor, Overlæge Dr. Med. osv. Efter endt session føler de ikke-flyvende læger sig opdateret på et fagligt område, mens de flyvende læger kan indkassere et pænt honorar til sig selv eller til afdelingens forskningskonto. Men det er et skævt billede af virkeligheden som foredragsholderen præsenterer, et billede som lægemiddelselskabet gerne ønsker spredt til flere. I engelsk-sproget litteratur tales om "Biased presentation".

Lægemiddelindustrien lever af efteruddannelse

Nogen har sagt, at lægemiddelindustrien lever af efteruddannelse. Det er sikkert rigtigt. Især de praktiserende læger er ved at drukne i efteruddannelsestilbud. Og selvfølgelig er efteruddannelse vigtig. Men lige så vigtigt er det, at læger udvikler deres sans for kritisk granskning af den information som præsenteres. Husk at det vi kalder efteruddannelse, kaldes markedsføringsomkostninger i lægemiddelselskabernes bogholderi. Og husk de enkle tommelfingerregler for hvornår lægemiddelinformation kan være relevant, her præsenteret som 7 gyldne spørgsmål:

De syv gyldne spørgsmål

  1. Er studiet publiceret i et referentbedømt tidsskrift?
  2. Er sammenligningen relevant, dvs. bedste alternative behandling i kontrolgruppe?
  3. Er endepunkterne hårde, dvs. nedsat risiko for pine, sygdom eller død?
  4. Er effekt præsenteret som absolut risikoreduktion eller NNT?
  5. Er konfidensinterval for NNT angivet?
  6. Se på inklusions- og eksklusionskriterier. Ville dine patienter være blevet inkluderet?
  7. Foreligger der POEM - Patient Oriented Evidence that Matters?

Og heri ligger måske svaret på overskriftens spørgsmål. Den smilende og ualmindeligt smukke dame kan hjælpe mig ved at finde den dokumentation frem , der kan besvare mine 7 spørgsmål.

Mats Lindberg


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Forside |  Artikler | Mats Lindberg