Bedre Medicin


Forside / Artikler / Mats Lindberg / Er normalt blodtryk en sygdom?

Forside


Artikler af:


Om Bedre Medicin

Kontakt os

Links

Artikel af Mats Lindberg - offentliggjort i SØLK 5/2004:

Er normalt blodtryk en sygdom?

Den polsk-jødiske læge og videnskabsfilosof Ludwig Fleck (1896-1951) mente, at der ikke findes en absolut virkelighed eller en absolut sandhed. Videnskab så han som en foranderlig tankemåde, som var udviklet i en kontinuerlig forhandlingsproces mellem forskere i et tankekollektiv (1). Herved er han en del af en lang tradition. "Panta Rei (alting flyder)", skrev den græske filosof Heraklit, som også Hippokrates var påvirket af. "Giv mig et fast punkt og jeg skal dreje universet", sagde Galilei 2000 år senere. "Alt er relativt", skrev Einstein i 1900-tallet.

For Fleck eksisterer sygdomme ikke i sig selv. De er i stedet overenskomster indenfor en gruppe af læger eller forskere. Det lyder besnærende. Symptomer på fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og erektil dysfunktion opfattedes måske ikke som "sygdom" før tilstandene blev anerkendt som "sygdomme" i det lægelige tankekollektiv. Der findes mange andre eksempler. Leddegigt drejer sig i dag om opfyldelse af kriterier. Depression var anset for at være en relativt sjælden sygdom i 50’erne - før de moderne diagnostiske skemaer kom i brug. Med publiceringen af en artikel om "Female Sexual Dysfunction" i JAMA i 1999 blev i et slag 43% af 18-59-årige amerikanske kvinder sygeliggjort, fordi de i en to-måneders periode i det sidste år f.eks. følte nedsat seksuel lyst eller havde været urolige over deres seksuelle præstationer (2).

For et lægemiddelselskab kan det ofte være mere rentabelt at finde nye indikationer for dets gamle lægemidler end at udvikle nye lægemidler. Ethvert nyt stof skal jo igennem omfattende og meget dyr klinisk afprøvning før det kan gives markedsføringstilladelse. Det er nemmere at skabe nye patienter end at skabe nye lægemidler, har jeg hørt nogen sige.

De registrerede indikationer for SSRI-præparaterne giver et indtryk af denne udvikling. Disse præparater, som oprindeligt var designet til behandling af depression, bruges i dag ikke kun til behandling af depression og panik- og tvangssyndrom, men også mod socialangst, social fobi, generaliseret angst, post-traumatisk stress sygdom, bulimia nervosa og præmenstruelt dysforisk syndrom (PDS).

En lignende udvikling ses naturligvis også på andre medicinske områder. Jeg vil her fortælle historien, om hvordan det i USA er blevet opfattet som medicinsk nødvendigt at intervenere over for risikofaktoren normotension.

Præhypertension - en moderne term for det, som tidligere blev kaldt "normalt blodtryk"
Der er tradition for et nært forhold mellem lægemiddelselskaber og hypertensionsselskaber. Ved den sidste amerikanske rapport med BT-rekommandationer (3) var lægemiddelindustrien dog nød til at synke en kamel. Thiaziddiuretika blev (efter ALLHAT-studiet) anbefalet som standardbehandling til de fleste blodtrykspatienter, enten alene eller i kombination med andre antihypertensiva. Til gengæld (og måske som kompensation??) udvider rapporten patientgruppen betydeligt, således at også personer med normalt blodtryk bør betragtes som blodtrykspatienter: "Individuals with a systolic BP of 120 to 139 mm Hg or a diastolic BP of 80 to 89 mm Hg should be considered as prehypertensive and require health-promoting lifestyle".

Ordvalget er drastisk. "Require health-promoting lifestyle". Hvad gør man, når de livsstilsrelaterede interventioner på trods af flere forsøg ikke får blodtrykket ned under 120/80? Patienten vil af naturlige grunde blive frustreret. En samvittighedsfuld læge kunne måske finde på at behandle disse raske personer over 18 år uden særlige risikofaktorer og med normalt blodtryk med BT-medicin. Optimalt blodtryk er jo < 115/75, ifølge rapporten.

Hvad ligger egentlig bag ved begrebet præhypertension? Det drejer sig om en observation fra Framingham-studiet (4). Hvis man hos personer med normalt blodtryk (120-139/80-89) måler blodtrykket på ny efter 4 år vil måske 25-30% have udviklet forhøjet blodtryk (BT >140/90), mens blodtrykket hos resten vil være enten uændret eller faldende til <120/80. Hos personer med lavt normalt blodtryk vil 15% have udviklet forhøjet blodtryk. Det store flertal af personerne (ca. 70-75%) vil imidlertid ikke have udviklet forhøjet blodtryk. Disse anbefales formentlig en ny fireårs periode af livsstilsintervention og BT-kontroller.

Normalt blodtryk (præhypertension) er på en elegant måde blevet en risikofaktor for at udvikle en risikofaktor (hypertension).

Det næste bliver måske, at der skal interveneres også overfor lavt blodtryk, eftersom det er en risikofaktor for at udvikle normalt blodtryk, som er en risikofaktor for at udvikle forhøjet blodtryk, som er en risikofaktor for at udvikle...

Mats Lindberg

Referencer:

(1) Fällman H. Radiolog blev kunskapsteoretiker. Läkartidningen 2004:101:1531-2
(2) Moynihan R. The making of a disease: female sexual dysfunction. BMJ 2003;326:45-47
(3) Chobanian AV et al. ,The Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure. Hypertension. 2003 Dec;42(6):1206-52
(4) Vasan RS. Assessment of frequency of progression to hypertension in non-hypertensive participants in the Framingham Heart Study: a cohort study. Lancet 2001;358:1682-6


Oplysninger fundet på eller via Bedre Medicin er udelukkende til informationsbrug, og må ikke benyttes til at påbegynde, ændre eller afslutte medicinsk behandling, med mindre dette sker i samråd med en læge.


Forside |  Artikler | Mats Lindberg